Fodboldlandshold: Vi skovler sne og træner hårdt
En længe ventet start på aktiviteter for landsholdet i udendørs fodbold er taget.
Landstræner Morten Rutkjær og assistenttræner Nukannguaq Zeeb skal udtage 22 spillere om et par måneder. Lige nu har Morten Rutkjær omkring 40 spillere i bruttotruppen at vælge imellem.
Spillerne i bruttotruppen har nu også fået en fingerpeg om, hvad landstrænerteamet forventer af dem inden den endelige udtagelse.
LÆS OGSÅ Fodboldlandsholdet skal spille mod FC Nordsjælland
Der har siden udtagelsen af bruttotruppen været et krav om at spillerne skal være i god form.
- Spillerne er i klart bedre form og træning end de har været længe. Der hvor vi kan se stor forskel er, at dem der har trænet futsal hele vinteren og dem der ikke har trænet futsal. Der mødte spillere, der ikke har træner futsal problematik med, at de nemmere blev overbelastet, siger landstræner Morten Rutkjær til KNR.
Kamp mod superligahold
Der har været afholdt træningssamling i Nuuk i sidste uge for spillere i den sydlige del af landet og for spillere i Nordgrønland i Ilulissat i denne uge. Spillere i Nuuk måtte dog skovle sneen væk før de kunne træne på Nuuk stadion.
LÆS OGSÅ Udtagelsen: Her er bruttotruppen til fodboldlandsholdet
Hele bruttotruppen mødes i Nuuk i juni, hvor træningssamlingen bliver afsluttet med kamp mellem nord og syd på nationaldagen.
Landstrænerteamet skal også overvære fodbold GM i Ilulissat i begyndelsen af august . Her skal spillerne også vise gode takter, for at blive udtaget til den endelige trup på 22 spillere.
Herefter vil truppen tage på en træningslejr i begyndelsen af september. Udtagne spillere skal opfylde en række krav.
- Hvem holder den rigtige træning, hvem er i god fysisk form, hvem forstår det taktiske vi gerne vil lære spillerne nu og hvem der er bedst for holdet, siger Morten Rutkjær.
Landsholdet skal i september spille mod FC Nordsjælland, der sluttede på femte pladsen i superligaen.
Og spillere der ikke kommer med til Danmark får ny chance til at komme i betragtning til ny landsholdstur.
- Det er også sundt for konkurrencemiljøet at man skal yde en indsats for at være med på en tur. Det er også den kultur vi prøver at arbejde med, at ændre tingene med at man skal faktisk gøre en indsats for at være med på landsholdet. Og det kan gøre landsholdet stærkere på sigt, siger Morten Rutkjær.
Landsholdet skal ud over kampen mod FC Nordsjælland spille en kamp mod et hold fra Jylland, der vil blive sat navn på senere på sommeren.