Fodbold-GM ramt af trafikkaos - favorit er ikke kommet afsted

En af GM’s favoritter, B-67 fra Nuuk, kæmper for at nå frem inden turneringen slutter.
Fodbold GM
Fodbold-GM fløjtes i gang i dag. Foto © : Lars Jørgen Petersen
Skrevet af Noah Mølgaard
08. august 2022 09:08

Fodbold-GM, der starter klokken 13 i dag i Ilulissat, er mærket af den kaotiske situation, som har præget passagertrafikken med fly de seneste dage.

Kampprogram for indledende kampe ved fodbold GM

Mandag 8. august:
Kl 15.00 IT-79 - G-44
Kl 17.00 K-33 - SAK
Kl 19.00 Nagdlúnguak - UB-83

Tirsdag 9. august:
Kl 13.00 IT-79 - K-33
Kl 15.00 B-67 - UB-83
Kl 17.00 G-44 - SAK
Kl 19.00 Nagdlúnguak - T-41

Onsdag 10. august:
Kl 13.00 IT-79 - SAK
Kl 15.00 UB-83 - T-41

Kl 17.00 G-44 - K-33
Kl 19.00 Nagdlúnguak - B-67

Torsdag 11. august
Kl 13.00 B-67 - T-41

Fredag 12. august
Semifinaler

Lørdag 13. august
Finaledag
 

B-67 fra Nuuk fik aflyst deres fly søndag og kommer heller ikke frem i dag mandag.

Grønlands Boldspilunion KAK og arrangørklubben Nagdlúnguak holdt møde søndag aften og lavede et nyt kampprogram.

Det betyder, at en hviledag bliver taget i brug for at indhente de kampe, som turneringen kommer bagud her fra starten.

- Der bliver spillet en kamp på torsdag, selv om det skulle være hviledag ifølge den oprindelige plan, oplyser sekretariatsleder i KAK, Nîsínguak Geisler.

Der er også det scenarie, at B-67 heller ikke når frem tirsdag. Turneringsledelsen oplyser, at yderligere forsinkelse vil betyde tabte kampe for B-67.

Nu krydser alle fingre for den nye rejseplan holder.

Forsinkelsen betyder også, at den sidste indledende kamp mellem B-67 og T-41 fra Aasiaat bliver flyttet til torsdag eftermiddag.

KNR-TV og radio sender direkte fra fodbold GM.