Flyvende genstande, ødelagte skure og et vildt fortøjningstjek i stormen

Det stormer helt vildt i hovedstaden, hvor store genstande bliver blæst rundt. I havnen har der også været et vildt fortøjningstjek midt i de store bølger.
Stormen pisker bølger til skum i Nuuk. Foto © : Frank Wille
03. november 2020 22:53

Vestkysten oplever i øjeblikket en kraftig storm med vindstød af orkanstyrke. Politiet fraråder al unødvendig færdsel.

De opfordrede også folk til at binde deres ejendele godt fast før stormen, så luften ikke ville blive fuld af flyvende genstande til fare for andre.

Stormen har dog været unådig, og været kraftigere end nogen måske havde forventet.

I Qinngorput-bydelen blæste der nemlig store rør rundt ved Atuarfik Hans Lynge.

 

Video: Inge Olsvig Brandt.

 

INI A/S' affaldsskures tag har heller ikke kunnet holde til stormen ud. Flere steder på Facebook florerer fotos af ødelagte skraldeskure.

 

Foto © : Juliane Kriegel

Billede: Juliane Kriegel.

I Nuussuaq havde en trampolin været ude og flyve og endt højt i en mast.

 

Foto © : Jeanne Holm

Fortøjningsaktion i havnen: Det så nok værre ud, end det var

I havnen havde Peter Rosvig Pedersen travlt med at forsikre fortøjning til sin pram midt i de frådende bølger.

 

Video: Frank Wille.

- Vi var nødt til at kontrollere, at fortøjningerne var tilstrækkelige. Det var spændende, men det så nok værre ud, end det var. Jeg følte mig sikker, fordi det var med mine egne folk, og vi kender hinanden godt, siger Peter Rosvig Pedersen.

Han ejer Polar Dive, som er en bjergnings-, bugserings- og dykkerfirma.

Et rygeskur var også blæst omkuld ved Grønlands Maritime Center.