Det er op til naalakkersuisut at handle på, om spiraludredningen bør gå frem til i dag.

Sådan lyder det fra den danske sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et svar til IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz. Hun har stillet spørgsmål til Sophie Løhde om, hvorvidt ministeren agter at udvide tidshorisonten. Det er nemlig den danske stat, der betaler for den igangværende udredning.

- En undersøgelse af perioden efter 1991 skal besluttes af den grønlandske regering, da sundhedsområdet på det tidspunkt overgik til Grønland, skriver Sophie Løhde.

Spiraludredningen undersøger svangerskabsforebyggende praksisser i Grønland fra 1960 til og med 1991. Den er blevet igangsat efter, at DR sidste år dækkede, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere befolkningsvæksten.

Men nu er spørgsmålet om, hvor mange år, udredningen bør dække oppe igen. Flere kvinder har nemlig i den senere tid fortalt den samme historie igen og igen. Om at blive uønsket gravid, få en provokeret abort, og efterfølgende opdage, at de har fået opsat en spiral eller p-stav, som de ikke selv har bedt om.

Landslægeembedet kender til 14 sager om kvinder, der har fået prævention uden samtykke siden 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Ifølge Aaja Chemnitz er det vigtigt at handle politisk på sagerne.

- Man bør overveje, om det ikke vil give mening at tage sundhedsområdet med fra 1991, men det er op til naalakkersuisut, siger hun.  

Alt skal frem i lyset

KNR har siden den 6. oktober forsøgt at få et interview med naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), men det har endnu ikke kunnet lade sig gøre. Vi vil gerne have spurgt om, hvordan naalakkersuisut forholder sig til anbefalingen om at udvide kommissoriet, og om hvad man vil gøre for at komme til bunds i sagerne.

Departementet for Sundhed skriver til KNR, at naalakkersuisoq gerne vil stille op til interview - men først "efter afklaring med øvrige Naalakkersuisut".

Men spørger man flere menneskerettighedsråd, er der ingen tvivl.

Rådet for Menneskerettigheder, ICC og MIO var i september samlet ude med en opfordring om, at udredningen bør gå frem til i dag.

Den opfordring tager man alvorligt i Inatsisartuts sundhedsudvalg. Det siger udvalgets næstformand Demokraatits Bjørk Lange Olsen, der kalder sagerne for "ekstremt tragiske”.

- Jeg mener absolut, at udredningen bør gå frem til i dag. Vi har brug for at få belyst tingene fuldstændigt, og vi bør kende omfanget af de sager, der har været, siger han.

I december sidste år opfordrede Landslægeembedet kvinder til at klage, hvis de har fået prævention uden samtykke.

Men ifølge Bjørk Lange Olsen er det nødvendigt at igangsætte en udredning, som kan skabe klarhed over, hvordan det kan lade sig gøre, at kvinder har fået prævention uden samtykke.

- Der er behov for, at vi som samfund får klarlagt, hvad omfanget har været af de her sager, så vi kan sikre, at lignende ikke sker igen.

Erfaringer fra Canada

De ufrivillige spiraloplægninger vækker genklang hos Suzy Basile, der er professor ved Université du Québec en Abitibi-Témiscamingue i Canada. Hun har igennem flere år forsket i ufrivillige steriliseringer af oprindelige folks kvinder og deler i dag sin erfaring med forskerne bag spiraludredningen.

Hun melder sig også ind i koret af stemmer, der opfordrer til, at udredningen går frem til i dag.

- Det er en god mulighed for at komme til bunds i, hvad der er foregået, og sikre at grønlandske kvinders stemmer bliver hørt, siger hun.

Også i Canada er flere udredninger i gang, hvor forskerne forsøger at komme tilbunds i de mange steriliseringer af kvinder fra oprindelige folk. Undersøgelser viser, at godt 12.000 kvinder er blevet tvangssteriliseret siden 1950'erne og frem til i dag.

Det seneste eksempel på en tvangssterilisering er fra 2019. Og at det har fundet sted helt frem til nu kom som et stort chok for forskerne i Canada, fortæller Suzy Basile.

Baseret på forskernes oplevelse i Canada er hendes anbefaling derfor, at der ikke er nogen tidsbegrænsning på spiraludredningen, der er i gang herhjemme.

- Hvis vi vil sikre, at alle stemmer bliver hørt, er det vigtigt, at der ikke er tidsbegrænsninger for udredningen, siger Suzy Basile.

67 kvinder fra spiralskandalen kræver erstatning fra Danmark. Det er fjerde gang i Grønlands historie, at en gruppe af befolkningen kræver erstatning fra den danske stat.