Finanslovsforslag 2016 Flere fiskere påvirker økonomien negativt

Der kommer flere og flere fiskere, men ikke flere fisk at fange. Det betyder færre indtægter for fiskerne og dårligere økonomi for samfundet. Det er i hvert fald det der står i finanslovsforlaget. Det samlede antal fiskerilicenser er steget kraftigt i løbet af de seneste to år, fra 2.200 licenser til 2.800 licenser i dag, altså vi har fået yderligere 600 fiskere.

Alt dette står i afsnittet om fiskeri i finanslovsforslaget, og burde dermed være naalakkersuisoq for fiskeri Karl-Kristian Kruses område.

Kruse gør det dog klart, at han er lodret uenig med finanslovsforslaget, som han i øvrigt ser, som et oplæg til debat.

Han siger, at der er sket en stigning af kvoterne og at priserne for fisk er steget. På den baggrund mener han ikke, at fiskerne vil få mindre indtægter.

- Jeg kan sige, at det der står i finanslovsforlaget, er ikke er noget jeg genkender. Fordi der er sket en stigning af kvoter for fisk, og i de seneste år er eksportørerne blevet dygtigere til at handle, samt er vi på vej til bedre priser for indhandling, så derfor mener jeg ikke, at fiskerne vil få mindre indtægter, fortæller naalakkersuisoq for fiskeri Karl-Kristian Kruse.

Læs også Finanslov skaber splid

Han mener ikke, at det der står i finansloven bliver en realitet, hvis de følger Siumuts fiskeripolitik.

- Hvis man skal tænke på vores politik, så skal fisken have mere værdi i Grønland, og det er ikke realistisk at tro det modsatte vil ske. 

Oplæg til debat

Karl-Kristian Kruse gør det ydermere klart, at han betragter finanslovsforslaget som et oplæg til debat, som bliver omskrevet efter politiske forhandlinger. En udmelding som overrasker, da han jo netop selv er medlem af det Naalakkersuisut, som har fremlagt forslaget.

- Det er et oplæg til politisk debat, og jeg er sikker på at politikerne vil debattere til at teksten vil blive ændret til det rigtige.