Flere elever møder ind med særlige behov
Den nye uddannelsesplan for 2025 viser, at flere elever har brug for ekstra støtte. Det er noget, som de genkender på Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk. Her oplever de nemlig en stigning i antal elever med særlige behov.
- Vi oplever, at der er flere elever med særlige behov, som møder i skole, end der før har været, fortæller Vivi Heilmann, der er viceskoleinspektør på skolen.
Ifølge hende er det især manglen på plads og personale, der gør det svært at tilpasse undervisningen til elever med særlige behov.
- Selvom der er elever, som har et behov for at være i mindre klasser, så er der ikke plads nok, fortæller hun.
Kangillinnguit Atuarfiat er langt fra den eneste skole, der oplever udfordringer. Ifølge lærernes fagforening, IMAK, betyder besparelser, at mange elever bliver placeret i overfyldte klasser – også i specialklasser. Ifølge bekendtgørelsen for specialundervisning må der maksimalt være otte elever i en specialklasse, men på nogle skoler ligger antallet på 11-12.
Når specialklasserne bliver for fyldte, går det ud over de elever, der netop har brug for særlig støtte. I stedet for at få den nødvendige hjælp og struktur, risikerer de at ende i en ny overfyldt klasse, hvor læreren ikke har tid og ressourcer til at imødekomme deres individuelle behov. Dermed bliver en tiltænkt løsning i stedet en ny barriere for elevernes trivsel og udvikling.
Et stort behov for specialpædagogisk viden
Det er ikke kun i klasselokalerne på skolerne, at de mærker stigningen i elever med behov for særlig støtte. På læreruddannelsen ved Ilisimatusarfik har man gjort specialpædagogik til en fast del af pensum, for at imødekomme behovet fra virkeligheden.
- Vi har haft specialpædagogik som linjefag, men der har ikke været nok, der har valgt faget. Derfor har vi gjort det til et fag som alle skal have. Dog i et mindre omfang end da det var et valgfag, fortæller Britta Lohmann, der er Institut Leder på Institut for Læring ved Ilisimatusarfik
Læreruddannelsen tilbyder også en diplomuddannelse i specialpædagogik, men manglen på ressourcer i kommunerne gør det svært for lærere at tage uddannelsen.
- Vi har en diplomuddannelse i specialpædagogik, som mange søger, men ikke får lov til at tage – ofte fordi skolelederen eller forvaltningen ikke kan afsætte midler til det, siger Britta Lohmann.
Det betyder, at der ikke altid er nok tilmeldte til at oprette et hold på uddannelsen. I stedet tilbydes der kortere kurser for at imødekomme efterspørgslen, men behovet er langt større.
- Selvom der er et stort behov for opkvalificering og efteruddannelse, så er der ikke ressourcer til det i kommunerne, fortæller Britta Lohmann og fortsætter:
- Der er skoler med massive problemer, som mangler hjælp. Det vil vi gerne hjælpe med, men kommunerne har også et ansvar. Vi kan hjælpe med det faglige, men det er kommunens ansvar, hvis skolen ikke fungerer som den skal.
Og det ansvar oplever Britta Lohmann ikke, at kommunerne tager. I stedet oplever hun ofte, at nogle skoler efterspørger kurser i emner, som skolerne selv skulle kunne håndtere.
Desuden har læreruddannelsen været pålagt af Inatsisartut at afholde kurser i "psykisk førstehjælp". Kurserne er populære og efterspurgte, men der fulgte ingen ressourcer med pålægget.
– Vi afholder kurserne, fordi behovet er der, men vi må desværre også nogle gange afslå deltagere, fordi vi ikke har kapacitet. Vi fik opgaven, men ikke midlerne til at løfte den, siger Britta Lohmann.
Noget tyder på, at mens læreruddannelsen oplever en stigning i arbejdsopgaver, så forbliver bundkisten altså den samme – og så alligevel ikke.
Kigger man på naalakkersuisuts udannelsesstrategi beskrives det, at bevillingerne til Institut for Læring (læreruddannelsen) fra 2016 til 2022 er blevet beskåret med 16 millioner kroner. Pengene på kistebunden er altså dykket trods øgede arbejdsopgaver.
Kommunen skal på banen
Lisa Korneliussen, der har mange års erfaring som folkeskolelærer og nu er lektor og cand.mag. i pædagogisk psykologi ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik, genkender viceskoleinspektør Vivi Heilmanns oplevelse af behovet for kvalificeret støtte til elever med særlige behov.
Derfor deler hun også sin kollegas bekymring over den manglende investering i kompetenceudvikling for færdiguddannede lærere.
- Kommunerne er forpligtet til at støtte kompetenceudvikling. Vi kan give de studerende grundlæggende viden, men i praksis opstår der ofte mere komplekse udfordringer. Vi uddanner ikke vores lærerstuderende til at være eksperter indenfor specialpædagogik, fortæller hun.
Katrine Munch Kirsted, der er Studieadjunkt på læreruddannelsen tilføjer, at de gør hvad, de kan for at klæde de studerende på til virkeligheden. Det gør de ved at undervise dem i undervisningsdifferentiering, viden om diagnoser og elever med særlige behov. Men der er forskel på teori og praksis.
Både Lisa Korneliussen og Katrine Munch Kirsted mener begge, at skolerne og kommunerne har et ansvar for at sikre, at lærerne får den nødvendige opkvalificering til at håndtere de udfordringer de støder på ude i klasselokalerne.
Nye tiltag
KNR har forelagt kritikken for Kommuneqarfik Sermersooq, der i et skrifteligt svar anerkender de udfordringer, skolerne står overfor med det stigende antal elever med særlige behov.
De skriver, at kommunen har iværksat flere tiltag, herunder at tilbyde lærerne efteruddannelse i specialpædagogik og styrke det tværfaglige samarbejde mellem rådgivere og lærere. Derudover er der også planer om at oprette nye afdelinger for elever med specifikke behov som autisme.
Førstehjælp til folkeskolen
Den 28. marts blev koalitionsaftalen underskrevet af de fire partier. Aftalen indeholder initiativer, der skal styrke folkeskolen og sikre bedre forhold for alle elever.
Det vil koalitionspartierne forsøge at imødekomme ved at øge fokus på trivsel, mental sundhed samt bedre forhold for elever med diagnoser og særlige behov.
Et af de konkrete forslag er at sætte et loft over, hvor mange elever, der må være i en klasse – et tiltag, som skolerne i mange år har efterspurgt.
Men om der er sammenhæng mellem politikernes ambitioner og den virkelighed, lærere og elever oplever i de fyldte klasselokaler, hvor garantien for kvalitetsundervisning stadig ikke er en selvfølge, må tiden vise.
- Uddannelsesplanen forpligter til, at der bliver handlet på den. Denne gang kan man håbe, at den ikke bliver gemt væk i skuffen, siger Britta Lohmann.
