Flere arbejdsløse i bygderne

Der var færre arbejdsløse i januar i år end samme måned sidste år. Det positive tal er dog ikke smittet af på bygderne.
Skrevet af Kenneth Elkjær
14. februar 2017 11:05

I alt var 3915 personer registreret som arbejdssøgende i januar. 734 af de borgere boede i bygderne, skriver Grønlands Statistik på sin hjemmeside.

Det betyder et fald på 116 personer på landsplan, men antallet af arbejdssøgende er faktisk steget i bygderne, viser de nye tal.

LÆS OGSÅ Vi skal bruge bedre tal for arbejdsløse

Sidste år var 659 personer arbejdssøgende i landets bygder, mens det samme tal i år var på 734. Altså en stigning på 75 personer.

I januar i år er antallet af arbejdssøgende i byerne faldet med 191 personer.

Du kan læse hele statistikken her.

LÆS OGSÅ Grønlands Erhverv: Antallet af arbejdsløse kan blive endnu lavere