Flåde og fællessang: Tonerne flyder ombord på Triton
Tonerne fra bandet, der er sammensat af musikere fra Grønland, Færøerne og Danmark når ikke ud på kajen i Aasiaat, men KNR får adgang til skibet af kaptajn Jens B. Bach.
Det grå skib patruljerer til daglig langs Grønlands kyster og hjælper med bl.a. isbrydning og redning af sejlere i nød. Skibet har længe været omgærdet af en vis mystik, for besætningen har sjældent mulighed for at møde lokalbefolkningen.
Musik som fællessprog
Kaptajn Jens B. Bach oplevede for et års tid siden, at flere beboerne fra Sarfannguit kom susende på deres snescootere og efterspurgte en rundvisning, da skibet lå til ved isen. Det så han som en oplagt mulighed for, at den primært danske besætning samtidig kunne opnå en bedre forståelse for de grønlandske lokalsamfund.
- Hvordan er livet sådan et sted? Vi sejler jo bare forbi og kommer sjældent ind. Pludselig har jeg fået en lejlighed til at invitere de lokale ud (på skibet, red.) og måske også selv at komme i land et par timer her i eftermiddag, siger Jens B. Bach undrende.
Idéen til det musikalske sommertogt, som i disse dage turnerer rundt i Nordgrønland, opstod, da Jens B. Bach en dag talte med sin ven, den danske musiker Claes Antonsen. For musikeren var der nemlig en ganske indlysende måde at indlede en dialog.
- Jamen det er jo musikken, du skal bruge, siger han så. Det er fællessproget – indgangsvinklen til, at I kommer til at tale sammen, fortæller Jens B. Bach.
Kort efter tog Jens B. Bach kontakt til Nukâka Coster-Waldau, og de begyndte at planlægge sommertogtet, hvor Ole Kristiansen, færøske Teitur og tre danske musikere sagde ja til at deltage.
Det mystiske grå skib
Nukâka Coster-Waldau er ombord på Triton for første gang og glæder sig til at synge sammen med alle dem, som har lyst til at deltage i arrangementet. Hun står på agterdækket ved helikopterlandingspladsen og har selv ofte undret sig over det grå skib i horisonten, selv om hun ved, at de f.eks. hjælper ved skibsforlis.
- Besætningen er jo meget sig selv herude på vandet og har ikke rigtig involveret sig i bygderne, fordi det er her på skibet, de skal holde vagt.
Hun fortsætter:
- Det vi gerne vil, det er jo at involvere, så det ikke er os, der kommer og underholder – vi håber på, at nogle af de lokale også gerne vil spille med os. Så derfor spiller vi også nogle velkendte sange. Vi har Ole Kristiansen med, som alle kender.
Interimistisk koncertsal
Jens B. Bach åbner den tunge ståldør ind til hangaren, som snildt kan rumme 100 stående publikummer. Der er ingen scene, så bandet står på gulvet i et virvar af ledninger og forstærkere og øver på livet løs. Tonerne af den velkendte sang “Arnarulunnguaq” strømmer ud i rummet, som har en overraskende god akustik.
- Musikerne er med til at skabe den her samlede fællesoplevelse, og det er sådan noget, musik kan, siger Jens B. Bach og smiler.
Han glæder sig til de kommende dage, hvor de besøgende også får mulighed for rundvisninger på inspektionsskibet og kan møde en maskinmesterstuderende fra Sisimiut, hvis de har spørgsmål om uddannelser til søs.
Nukâka Coster-Waldau har ligeledes store forventninger til sommertogtet, der til sidst ender i hendes hjemby Uummannaq.
- Jeg håber på en god stemning, og det er jeg sikker på, vi får, for musik bringer os sammen, siger hun og kigger forventningsfuldt ud mod havet.
