Fiskerikommission anbefaler at trimme fiskerne: Der skal være nok til vores børn og børnebørn

Der skal tages et svært valg.

For fiskeriet er meget vigtigt for Grønland.

Eksporten af fisk og fiskeprodukter har en værdi på over fem milliarder kroner. Det svarer til omkring 91 procent af den samlede eksport. Desuden tjener landskassen mange millioner på fiskeafgifter.

En ændring af fiskeriet kan derfor have konsekvenser for økonomien. På godt eller ondt.

I over to år har Fiskerikommissionen skrevet en betænkning til en ny fiskerilov. Den er kommet ud i dag.

LÆS OGSÅ Det sagde partierne før valget 2018: Siumut garanterede en ny fiskerilov

I betænkningen har kommissionen sat forskellige anbefalinger på krogen til politikerne. Om Naalakkersuisut og Inatsisartut vil følge anbefalingerne, er op til dem.

Men et af Fiskerikommissions hovedbudskaber er, at der skal være fisk nok til, at vores børn og børnebørn kan leve af fiskerierhvervet.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil der ifølge Fiskerikommissionen være færre fisk at fange og dermed færre penge at fiske op til fiskerne i fremtiden.

Nogen må tage fiskelinen op

Kommissionen har især rettet kikkerten mod jollefiskerne, som er de kystnære fiskere. Naalakkersuisut har nemlig været meget gavmilde med, at forhøje kvoterne til jollefiskerne i de seneste par år.

For eksempel så var kvoten for kystnært fiskeri efter torsk tre gange højere end den biologiske anbefaling i 2018. Kvoten for kystnært fiskeri efter hellefisk var i 2019 næsten dobbelt så højt som den biologiske anbefaling.

Kommissionen skriver også, at når man fisker for mange fisk, så falder indhandlingsprisen også. Og fiskerne tjener færre penge. For at tjene flere penge, så er de nødt til at få flere fisk på krogen.

Samtidig bliver fisken presset. Størrelsen på dem bliver mindre, fordi de ikke når at vokse sig store, før de bliver hevet op.

I stedet skal kvoterne hives ned mod den biologiske anbefaling, lyder det fra Fiskerikommissionen.

LÆS OGSÅ Fiskerikommission om hellefiskefiskeri: Uholdbar udvikling

Desuden mener kommissionen, at der skal være færre fiskere.

Det korte af den lange 316 siders betænkning er, at der allerede er kystnære jollefiskere i dag, som tjener under den gennemsnitlige indkomst. Kommissionen ønsker, at den enkelte fisker skal have en god indtjening.

I 2020 indhandlede en ud af fem fiskere, som fiskede efter hellefisk, for under 100.000 kroner. To ud af fem indhandlede for under 200.000 kroner.

Den gennemsnitlige personindkomst i 2019 var på 259.000 kroner.

Det, som Fiskerikommissionen foreslår er, at en fisker bør have en indtjening på linje med den gennemsnitlige indkomst.

Fiskerne skal i stedet gives muligheder for at arbejde på andre områder. Det kan være indenfor fiskeindustrien, mineindustrien eller anlægsområdet. For her er der mangel på arbejdskraft.

Individuelle kvoter mod omsættelige kvoter

Og når kvoten bliver fisket op, så råber fiskerne efter flere kvoter.

For at undgå at politikerne blander sig i kvoterne, så anbefaler kommissionen, at der bliver lavet en licensstyrelse. Altså et sted, som udsteder kvoter og licenser til fiskerne. Her skal der ikke sidde nogen politikere fra Naalakkersuisut. Det er for at sikre det såkaldte armslængdeprincip.

Styrelsen skal nemlig følge fiskeriloven, men der vil også være mulighed for at sende en klage til styrelsen.

Fra styrelsen skal der også fremover udstedes individuelle omsættelige kvoter ud til jollefiskerne, mener kommissionen.

Det individuelle omsættelige kvoter er fleksible kvoter. Den giver fiskerne mulighed for at sælge eller købe kvoter fra andre fiskere.

En mindretal i kommissionen, SQAPK, de kystnære fiskeres forening, vil derimod have individuelle kvoter, som ikke kan sælges eller købes.

Foreningen mener, at der vil være en risiko for koncentration af ejerskab i fiskeriet, hvis der bliver brugt omsættelige kvoter.

I dag er der en fiskerilov fra 1996. Den er blevet ændret mange gange siden da. Faktisk har man siden starten af 2000 efterlyst en ny fiskerilov. Her blev der også lavet en Fiskerikommission. I 2009 fremlagde den daværende kommission deres betænkning, der skulle danne grundlag for en ny fiskerilov. Det skete dog ikke.