Filmstøtte nærmer sig udløbsdato: Stadig et kæmpe behov for at fortælle vores egne historier

Der er ikke blevet sparet på stjernestunder i den grønlandske filmindustri i de senere år.

Sidste år skrev den grønlandske kortfilm "Ivalu" historie, da filmen blev nomineret til en Oscar. Dokumentaren "Tsumu - Hvor går du hen med dine drømme" blev nomineret til en Bodil, og den prisvindende dokumentar "Twice Colonized" blev tidligere i år nomineret til en Robert.

Men på trods af bølgen af succes får grønlandske filmfolk fortsat bekymringsrynker over det store og væsentlige spørgsmål om, hvordan filmene skal finansieres.

I år udløber filmpuljen Norddok II, som har til formål at styrke dokumentarproduktioner om rigsfællesskabet. Der er afsat 27,1 millioner kroner på den danske finanslov for perioden 2022 til 2024. En aftale, der blev indgået mellem naalakkersuisut, den danske og den færøske regering.

Og det er en pengepulje, der særligt skal hjælpe grønlandske og færøske filmfolk frem.

- Norddok viser, at der er et kæmpe behov for at fortælle vores egne historier både i Grønland og på Færøerne. Men Norddok er slet ikke nok, siger filmproducer Emile Hertling Péronard, der er medstifter af produktionsselskaberne Ánorâk Film og Polarama Greenland.

Ulige muligheder i rigsfællesskabet

Der er nemlig fortsat stor forskel, når det kommer til mulighederne for at søge finansiering til film alt efter, om man er filmskaber i Grønland, Færøerne og Danmark.

I dag er det ifølge den danske filmlov ikke muligt for grønlandske og færøske filmskabere at søge finansiering i Danmark.

Samtidig er der slet ikke de samme økonomiske midler at gøre godt med i de to nordatlantiske lande sammenlignet med Danmark, hvor danske filmskabere kan søge puljer ved Det Danske Filminstitut.

En problematik, som politikerne prøvede at afhjælpe med Norddok-puljen, der skal skabe mere lige vilkår for filmskaberne i rigsfællesskabet.

Ifølge Emile Hertling Péronard er et typisk budget på en filmproduktion fire til seks millioner kroner, der bliver stykket sammen ved forskellige fonde og puljer.

Det regnestykke kan de grønlandske filmfolk ikke få til at gå op uden en fond som Norddok, siger han.

- Lige nu er der en strukturel udfordring, hvor det er nemmere for folk uden for Grønland at søge penge til film. Hvis man eksempelvis bor i Danmark og har adgang til Det Danske Filminstitut, kan man søge penge der og derefter rejse til Grønland og lave sin film. Men i Grønland har vi slet ikke de samme muligheder for at lave film, siger Emile Hertling Péronard.

Stor efterspørgsel

Det er en pointe, som filminstruktør Inuk Jørgensen også understreger.

- Grønlændere bliver fortsat portrætteret på en meget stereotypisk måde som en person med sociale problemer eller som den her ædle fanger, der stadigvæk fanger sin mad i kajak eller på hundeslæde.

- Derfor synes jeg, at det er så vigtigt, at vi er med til at nuancere det billede, så det ikke bare bliver denne her ensformige vinkel, der er på Grønland, siger Inuk Jørgensen, der også er bestyrelsesmedlem i Film.gl.

Og efterspørgslen er stor. Der har i alt været 130 ansøgninger om støtte til dokumentarproduktioner fra Norddok II-puljen. Der er samlet søgt om 50,1 millioner kroner og givet 20,7 millioner kroner i støtte.

Inuk Jørgensen og Emile Hertling Péronard håber, at en pulje som Norddok får lov at fortsætte. Men samtidig understreger de behovet for, at filmbranchen også bliver styrket i Grønland.

- Vi er nødt til at have vores eget filminstitut, vores egne midler og egne beslutningstagere, som kan vurdere projekterne, og som kender historierne og værdien i kulturen, siger Emile Hertling Péronard.

En pulje kun for grønlandske og færøske filmfolk

Og de to filmskabere er ikke de eneste med et håb om, at Norddok fortsætter.

Flere filmfolk understreger i evalueringsrapporten af Norddok II, at fonden har åbnet mange muligheder for at lave film.

Men der er også flere personer i rapporten, der mener, at Norddok-puljen kun bør være for grønlandske og færøske filmfolk. Og det er filminstruktør Aka Hansen enig i.

- Da man politisk med Norddok sikrede, at der ville være midler til filmskabere med adresse i Grønland og Færøerne, var det for at sikre, at vores stemmer blev hørt. Danske filmfolk har mulighed for at søge andre puljer, som vi fortsat ikke har mulighed for at søge, siger hun.

Filmbranchen er på dagsordenen på Efterårssamlingen i Inatsisartut, hvor et lovforslag om filmvirksomhed skal førstebehandles 25. september. Det nye lovforslag fra naalakkersuisut indebærer blandt andet oprettelsen af et filminstitut i Grønland.