Filmformand: Historien har brug for andre blikke end det dominerende danske

Både grønlandske, færøske og danske filmfolk kan søge penge fra en ny filmpulje, som i december blev afsat på den danske finanslov.

Puljen skal støtte produktion af dokumentarfilm om rigsfællesskabet, og det er godt nyt, at også Grønland og Færøerne får adgang til at søge penge fra puljen. Det fortæller Klaus Georg Hansen, formand for Film.gl, der er en organisation for filmbranchen her i landet.

- Det er vi selvfølgelig rigtig glade for i Film.gl og blandt de grønlandske filmproducenter. Det giver os jo en mulighed for at søge nogle midler gennem Det Danske Filminstitut, der skal administrere pengene, siger han.

Nye blikke på historien

Formålet med puljen er at øge kendskabet til rigsfællesskabet, og pengene skal fordeles over de næste fire år. Klaus Georg Hansen håber, at puljen giver anledning til, at blikket på rigsfællesskabet set fra et grønlandsk perspektiv bliver prioriteret, når der skal fordeles penge fra puljen:

- Det gode spørgsmål er, hvilke italesættelser bliver der givet støtte til? Den danske italesættelse af forholdet mellem Grønland og Danmark har været altdominerende i de sidste 300 år, så hvis den her pulje kan være med til at åbne for, at der kan komme nogle andre italesættelser end den danske, så vil det være rigtig godt, siger Klaus Georg Hansen.

LÆS OGSÅ Film.gl: Selvfølgelig blev Kampen om Grønland afvist ved festival

For at illustrere sin pointe vender han blikket mod den dansk-norske missionær Hans Egede. I år er det nemlig 300-året for hans ankomst til Grønland. Og den kendsgerning kan en filmmager opfatte og fortælle på forskellige måder. For eksempel ved at fejre, markere eller fordømme Hans Egedes ankomst, forklarer formanden for Film.gl. 

- Alt efter hvilken italesættelse der er af Hans Egedes ankomst til Grønland, så kommer der en forskellig historie ud af det, og den nuancering er vigtig. Hvis vi kan få det med i den her pulje, at det ikke bare er én bestemt italesættelse af vores fælles rigsfællesskabshistorie, så har vi opnået rigtig meget, siger han. 

En fin gestus

Filmformanden fortæller, at Danmark jo som sådan ikke er forpligtet til at give støttemidler til grønlandske og færøske filmprojekter, da begge lande har hjemtaget kulturområdet. Så det er i hans øjne en fin gestus, at partierne bag finansloven giver filmproducenter fra hele rigsfællesskabet muligheden for at søge penge fra puljen.

LÆS OGSÅ IA og Siumut: Dansk finanslov sikrer gode initiativer til gavn for Grønland

Men hvad er en pulje på 27 millioner kroner til ansøgere fra tre lande egentlig for en størrelse i filmbranchen?

- En almindelig produktion kan sagtens koste 50 millioner kroner, så fem millioner kroner om året til mange ansøgere er jo i sig selv ikke ret meget, men der er en god symbolværdi i det. 

- Der er en god signalværdi i at få midler for sådan en pulje her. Det giver mulighed for at kunne søge flere midler andre steder, siger Klaus Georg Hansen.