Film provokerer i Nunavik
Filmen, som hedder ”Of the North” altså fra de arktiske egne, er lavet af filminstruktøren Dominic Gagnon, og viser et meget nedsættende billede af Nunavimiut.
Den er lavet ud fra videoklip, som instruktøren har fundet på YouTube, og som viser de unge inuit enten temmelig fulde eller ved at lave ballade.
Se mere om filmen her på den canadiske tv-station CBC's hjemmeside.
Videoerne, som de unge selv har lagt på nettet for sjov, er efterfølgende sat sammen til en film, der fremstiller Nunavimmiut, som enten fulde eller ballademagere.
Den kendte inuitsanger Tanya Tagaq er rasende og har startet en kampagne mod filmen. Hun opfodrer desuden inuit til at klage over filmen.
En række unge inuit har klaget over, at deres YouTube videoer er blevet brugt i filmen med det resultat, at instruktøren har taget de klip ud af filmen og erstattet det med sort film. Men filmen bliver stadigvæk vist.
Det bliver nu debatteret i Quebec, om det er i orden, at en filminstruktør laver en film om inuit, når han aldrig har besøgt Nunavik og derfor ikke kender til folket der.