Fik spiral som 13-årig: Nu har hun fået nok af at vente

Det tyder ikke på, at udredningen af spiralsagen vil kunne overholde sin deadline, skriver DR søndag. Og nu må det være nok, mener Elisibánguak Jeremiassen, som selv fik opsat en spiral som 13-årig.

Skrevet af Liv Almer , Nukaaka Tobiassen

24. maj 2023 14:58

Da Elisibánguak Jeremiassen i efteråret sidste år hørte om, at Naalakkersuisut og den danske regering havde indgået aftale om en udredning af spiralsagen, var hun taknemmelig, lettet og ikke mindst håbefuld, beskriver hun selv.

Men i dag, et halvt år senere, har håbet dæmpet sig, og hun er knapt så tålmodig:

- Hvis vi blot giver op nu, skal vi så også bare lade, hvad det nu måtte være, ske næste gang? Så ville det være som rindende vand uden formål. Hvis vi skal undgå dette, må sagen sættes på plads, siger hun til KNR.

Nu er det nok

Elisibánguak Jeremiassens reaktion kommer efter, at formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), søndag i et opslag på Facebook kritiserede den danske stat for at forhale udredningen af spiralkampagnen.

Ifølge planen skulle arbejdet med udredningen allerede være i gang nu, og det endelige resultat skulle afleveres senest 1. oktober 2024.

Spiralkampagnen

I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Men ifølge den danske sundhedsminister, Sophie Løhde (V), har det været svært at finde fagligt kvalificerede sundhedsjurister med nok viden til at stå for udredningen. Herudover påpeger hun til DR, at folketingsvalget også kan have været med til at forsinke processen:

- Jeg kan ikke trylle et folketingsvalg væk. Jeg kan heller ikke trylle det faktum væk, at der har været problemer med at få udpeget et tilstrækkeligt velkvalificeret forskerteam, siger hun.

Spiral som 13-årig

Elisibánguak Jeremiassen var kun 13 år, da hun i 1975 fik sat en spiral op uden at vide det.

Et år efter tog hun derfor til lægen, og da hendes underliv blev undersøgt, var spiralen ikke til at se. Derfor fik hun lagt en ny spiral op. Nu havde hun to spiraler i underlivet. Den ene blev senere opereret ud.

- Efter at Danmark har gjort de her ting, kan de ikke bare ordne dem nemt ved at sige ”hold nu bare mund”. Allerede dengang var der meget styring ovenfra. I dag ville de ikke kunne gøre sådan overfor os, siger hun til KNR.

Læs ogsåElisibanguak Jeremiassen om spiral-udredning: Nu føler jeg mig forstået

Elisibánguak Jeremiassen bor til daglig i Sisimiut, men er i på ferie i Nuuk, da KNR møder hende. Hun forklarer, at det stadig er hårdt for hende at snakke om, hvad der er sket, og at det har efterladt traumer:

- Hver gang jeg erindrer det, der skete, kaster jeg op. Jeg får store smerter. Hold da op, det er hårde sager. Det er hårdt for mig, forklarer hun.

Elisibanguak håber derfor på en udredning og derefter en undskyldning fra den danske stat:

- Der er en stor betydning i at få en undskyldning. Det løsner op i alle henseender. Det giver plads til alt muligt andet. Det giver plads til at gå videre.

Et forskerhold er ved at blive vurderet af Den frie Danske Forskningsfond og Grønlands Forskningsråd, oplyser naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen (IA) til KNR.