Fem firmaer kæmper om oprydning i Grønnedal
Ifølge avisen har det danske forsvar udpeget i alt fem entreprenørselskaber, hvoraf fire selskaber er fra Danmark og ét selskab er fra USA, som prækvalificerede til oprydningsopgaven.
Alle firmaer har for nyligt besøgt Grønnedal for at få et historisk indblik i stedet og se mere detaljeret på, hvad oprydningen af den tidligere flådestation helt konkret vil bestå i.
LÆS OGSÅ Grønlandsudvalg skal drøfte Grønnedals fremtid
Selskaberne har nu ind til 1. december komme med deres bud på, hvad en oprydning vil koste. Herefter
forventer Forsvaret at udpege en vinder til opgaven inden nytår, mens selve oprydningen er planlagt til at starte 1. maj næste år og vare to-tre år.
Der har tidligere været ballade om prisen på oprydningen, som Forsvaret i første omgang havde budgetteret alt for lavt.
I selve udbudsbekendtgørelsen fra Forsvaret lyder prisen på oprydningsopgaven nu på mellem 125-300 mio. kr. til opgaven.