Feltundersøgelse viser ”chokerende” mængder plastik i naturen
Den hollandske forsker og projektleder Wouter Jan Strietman og WWF lavede fredag feltstudier om plastikforureningen i Grønland.
På to korte strandarealer blev der hurtigt fyldt adskillige affaldssække, fundet flere kasser og masser af fiskegarn og trawlernet. Alt sammen til skade for naturen, dyrene og i sidst ende os mennesker, lyder det fra Wouter Jan Strietman til KNR.
- Grundtanken i projektet er at finde kilderne til forureningen. For selvom der ikke lever særlig mange mennesker i Arktis, er der en masse affald, som skyller op på de arktiske kyststrækninger, siger han om projektet Arctic Marine Liter Project under Wageningen Universitet i Holland.
Havstrømmene skaber et stort loop
Det er Wouter Jan Strietmans ambition at søsætte projektet her i Grønland og starte samarbejde med Naalakkersuisut og lokale organisationer, der bekæmper plastikforurening. Det kan være WWF og Plastik Not So Fantastic.
- Som en del af projektet undersøger vi forskellige områder i Arktis for plastik, og analyserer affaldet for at finde kilderne til forureningen. Stammer forureningen fra lokale kilder, eller er den drevet med havstrømmene langt væk fra?, udtaler han.
Logikken er nemlig, at ved at opdage de største kilder til plastikforureningen, kan man hive fat i dem og på den måde arbejde mod en løsning, der bremser eller som minimum nedbringer forureningen.
Meget af forureningen er herfra
De foreløbige analyser af det indsamlede affald i Grønland viser, at hovedparten af forureningen stammer fra Grønland. Der er dog også elementer, som kommer fra andre steder.
Arktis er nemlig forbundet med eksempelvis Europa via havstrømme. Wouter Jan Strietman gestikulerer med armene og viser en cirkel.
- Golfstrømmen danner en cirkel, der starter ved Europa, stryger videre forbi Norge og så til Arktis, hvor den via Labradorstrømmen driver langs Grønland. Tilstrømningen er dog kraftigst fra Europa mod Arktis, og derfor ender størstedelen af affaldet heroppe, fortæller han.
Chokerende højt antal plastik
Det er en uheldig mekanisme, der med al tydelighed blev demonstreret, da Wouter Jan Strietman lavede undersøgelser i Svalbard.
- Det, som er interessant fra vores undersøgelser i Svalbard, er, at selvom der lever flere isbjørne end mennesker, så fandt vi stadig en masse affald på strandene. Det affald stammer selvsagt fra et andet sted end den lille befolkning på Svalbard, forklarer han.
LÆS OGSÅ IA vil have mindre plastik i naturen - politisk flertal bakker op
WWF var med på feltturen herhjemme. Selvom organisationen er bekendt med, at der er plastikforurening i Grønlands natur, så forbavser omfanget Kaare Winther Hansen, der er projektkoordinator i WWF i Arktis.
På en strand, der var cirka 30 meter bred, fandt de, hvad han beskriver som ”en chokerende mængde” plastikaffald.
- Der er mange forskellige ting, men det er helt klart, at fiskeriet er meget stort repræsenteret. Der er også noget fra byggebranchen - måske hyttebyggeri - ligesom, der er masser af plastikposer, låg fra alverdens dunke og flasker, og fx haglpatroner og hylstre fra jagt, siger han.
Kaare Winther Hansen pointerer, at en stor del af affaldet stammer herfra, mens der er større uvished om de irgrønne fiskenet og garn.
Behov for reaktion
Selvom man til dagligt ikke generes bemærkelsesværdigt af, at der ligger plastik ude i naturen, så er det en problemstilling, der i den grad vedkommer os mennesker.
”Jo mere forskning, vi får omkring plastik ude i naturen, jo flere skadelige virkninger bliver vi klar over, at forureningen har,” siger Kaare Winther Hansen.
Eksempelvis fanges fugle, fisk og havpattedyr ofte i fiskegarn, snøre eller andet plastik og dør. Samtidig viser det sig, at næsten alle dyr forveksler plastik med føde, og derfor spiser det. En nylig undersøgelse viste, at 80 pct. af mallemukkerne herhjemme har plastik i maven.
”Nu er der fundet plastik i dyr, i mennesker, i vand. Det her er et kæmpe globalt problem, som man virkelig skal tackle, og vi kan også gøre vores indsats lokalt,” understreger han.
Herhjemme er plastik allerede på dagsordenen i Inatsisartut. Tidligere på måneden foreslog IA-medlem Mimi Karlsen en handingsorienteret indsatsplan, der skal nedbringe plastik i naturen.
Planen har opbakning fra Siumut og Demokraterne, som i efteråret var med til at vedtage en miljøfond, hvor der er afsat en million kroner til at nedbringe plastikforureningen.
- Når der er en plan, inviterer man også forskellige aktører, eksempelvis erhvervslivet, institutioner og alle, der har noget at gøre med forbrug af plastik, så de på den måde kan minimere forbruget, sagde Mimi Karlsen til KNR mandag.
Hun håber, at virksomhederne og institutionerne vil deltage frivilligt.
