Færre SAR-operationer om vinteren. Men missionerne ændrer sig
Mørket, kulden, sneen og isen gør sværere at bevæge sig ud i naturen – hvad end det er til lands eller til vands.
Færre sover i telt. Færre tager på vandreture. Færre sejler. Og det sænker presset på landets SAR-enheder.
Det fortæller Bent Johnsen, der er fungerende politikommissær ved Grønlands Politi:
- Tallene lyver ikke. Search and Rescue-missionerne bliver færre om vinteren, og det er simpelthen fordi, at der er færre, der sejler rundt ude i naturen, siger han.
Men – selvom vinterlandskabet skræmmer nogen væk, lokker den andre ud. Derfor ændrer SAR-opgaverne typisk karakter i de måneder, der ligger sne.
- Lige pludselig er der måske nogle snescooterkører eller slædekuske, som ikke er kommet hjem, og som vi skal til at lede efter, siger Bent Johnsen og fortsætter:
- Så det er nogle anderledes SAR-opgaver, vi får.
Det betyder også, at det er nogle andre forholdsregler, som man som vinter-udendørsmenneske bør tage sig, inden man tager på eventyr i kulden.
Flere snescooterulykker
Deler man året op, kan man tydeligt se forskel på antallet af SAR-operationer om sommeren og vinteren.
I løbet af vinteren sidste år rykkede politiet ud til 10 SAR-opgaver, mens de måtte rykke ud 15 gange i sommerhalvåret.
Tendensen er den samme hvert år.
Ifølge tal fra Arktisk Kommando, som KNR har fået indsigt i, har 70 procent af deres SAR-opgaver i både 2020, 2021 og 2022 foregået om sommeren. I år har kun ti procent af opgaverne været i vinterhalvåret.
Men der er altså fortsat folk, der vover sig ud. Og det ender indimellem galt, hvis man ikke passer på.
- Vi har stadigvæk vandrere, som vandrer rundt i naturen. Så de skader, vi får ind, kan være forfrysninger, siger Bent Johnsen og tilføjer:
- Og så er der nogle snescooterulykker, der kan ske.
Forberedelse, forberedelse, forberedelse…
Særligt galt kan det gå, når folk ikke har forberedt sig på de farlige situationer, der kan opstå.
Hvis vejret pludselig slår om, og man skal tilbringe en overnatning eller flere udenfor i minusgrader. Hvis sneen er drilsk, og man havner i en lavine.
Eller hvis man falder over bord i det iskolde vand.
- Man skal vide, hvordan vejret kommer til at arte sig i løbet af de næste dage. Man skal have mad nok til nogle dage, for hvis man strander et eller andet sted – så kommer man til at være ude i naturen i nogle dage, og det skal man være forberedt på, siger Bent Johnsen.
Derudover skal man også altid huske at fortælle, at man tager ud, påpeger han.
- Hvor man er på vej hen, hvornår man regner med, man er tilbage. Og hvordan man kan kontaktes, siger Bent Johnsen.
Kommunikation kan nemlig være helt afgørende, hvis det, der ikke må ske, sker – og man skal have hjælp og ikke kan komme tilbage til byen eller bygden.
- Selvfølgelig er det svært, når man er ude, hvor man ikke har mobilkontakt. Men der kan man jo have en Garmin InReach med, foreslår Bent Johnsen.
En Garmin InReach er en bestemt type satellit-tracker, der også indeholder GPS-kort, og hvor man også kan sende beskeder til folk, selvom man ingen mobildækning har.
- Uanset om det er med slædehund, snescooter eller med båd, skal man være forberedt, siger Bent Johnsen og afslutter:
- Forbered dig på alt. Også nogle ting, som du slet ikke kan forestille dig, der kan ske.
