Flaget af Jeannette Ehlers (helt th. på billedet) blev hejst under Nuuk Nordisk Kulturfestival sidste år. Foto: Nuuk Kunstmuseum

Før løven får sin egen historiker, vil jægeren altid være helten

Et stort forskningsprojekt om kolonialisme i kunsten afslører ligheder i måden Grønland og eksempelvis Dansk-Vestindien er blevet portrætteret på.

”Før løven får sin egen historiker, vil jægeren altid være helten.”

Skrevet med knust kul blafrede ordene på et hvidt flag under Nuuk Nordisk Kulturfestival sidste år. Og netop dét budskab er centralt for Nivi Christensen, der er leder af Nuuk Kunstmuseum.

Hun fremhæver flaget af den dansk-caribiske kunstner Jeannette Ehlers, fordi det fortæller noget om kolonialismens aftryk i kunsten. Et spor, hun i øjeblikket er med til at undersøge i et større forskningsprojekt under Københavns Universitet med titlen: The Art of Nordic Colonialism.  

- Traditionelt set har vi kigget på kolonierne som en en-til-en ting. Sådan en Danmark-Grønland koloni og en Danmark-Vestindien koloni. Men det har ikke været så adskilt, som vi går og tror, siger Nivi Christensen og uddyber:

- Skibene har sejlet imellem de her områder, og nogle af kunstnerne har malet både den ene og den anden koloni. Det er et mere kompliceret net, end hvad vi tidligere har undersøgt. Det finder vi ud af, når vi indgår i de her samarbejder.

Det afrikanske ordsprog

Sammen med forskere og museumsfolk sætter de krydsfeltet mellem kunst og nordisk kolonialisme under lup. Det gælder perioden fra 1600-tallet og frem til i dag. Blandt andet zoomer de ind på Grønland, det tidligere Dansk-Vestindien og Ghana i Vestafrika.

Det var netop under et besøg på et tidligere dansk slavefort i Ghana, at Jeannette Ehlers blev inspireret til at skrive teksten på det flag, der vajede i vinden under Nuuk Nordisk Kulturfestival. Udtrykket ”Før løven får sin egen historiker, vil jægeren altid være helten,” stammer fra et afrikansk ordsprog, der var sprayet med graffiti på fortets ruiner.

- Det handler om, hvem der fortæller historien, og alt efter hvem der fortæller historien, kommer den til at se forskellig ud, siger Nivi Christensen.

LÆS OGSÅ Museumsleder om statue: Alting kan jo flyttes

-  Det samme arbejder vi også med i Grønland, så der er mange ligheder i den måde vi arbejder med kunsten, tilføjer museumslederen.

Kunstnere med ombord

I grønlandsk kunst er de første malerier af landet netop kendetegnet ved, at det var kunstnere udefra, der drog til Grønland for at portrættere landet højt mod nord. Og så var der dem, der slet ikke tog afsted. Kunstnere som C.A. Lorentzen, der penslede malerier af Grønland på lærreder hjemme i Danmark.

Han blev ifølge Nivi Christensen også hyret til at lave malerier af de vestindiske øer og andre danske kolonier. Et af hans malerier fra 1825 er blandt andet udstillet på Nuuk Kunstmuseum. Maleriet er et eksempel på, hvordan kunstnere udefra så på Grønland, forklarer museumslederen.

- Noget af det første, der har været, har været andre, der har kigget på os. Det har været kolonimagten, der har haft farverne ombord, malingen ombord, kunstnerne ombord, taget dem med fra Europa til Grønland for at dokumentere det her sted.

Blikket udefra

Museumslederen forklarer, at den første del af kolonialismens kunst opstår i blikket udefra. Det gælder både for Grønland, det tidligere Dansk Vestindien, samerne og til en vis grad Island og Færøerne, som også indgår i forskningsprojektet.

LÆS OGSÅ Anne-Birthe Hoves kunstsamling vender hjem til Grønland

Det var først med billedkunstneren Aron fra Kangeq, der boede lidt uden for Nuuk, at den grønlandske billedkunst fik en lokal stemme, forklarer Nivi Christensen. 

- Han er en af de første, der skildrer vores egen fortælling og bruger vores egne myter, siger museumslederen om kunstneren, der døde i 1869.

Sporet fra kolonitiden kan spores i kunsten hele vejen op til i dag, hvor kunstmuseet er aktuel med udstillingen ”I Vores levetid.” Her har Paarma Brandt lavet værket ”Mission Fuldført?” – en kommentar til Hans Egede, der viser en sort præstekåbe og en rød anorak bundet sammen af røde tråde, der er viklet ind i hinanden.

Referencer til kolonitiden

Det er viden om perioden fra de første ekspeditionsmalere ankom til Grønland til grønlandsk kunst anno 2020, som Nivi Christensen bidrager med til forskningsprojektet.

- Det er en lang periode derimellem og helt frem til i dag med den installation, som Parma Brandt har lavet med Hans Egede (på kunstmuseet i Nuuk, red.) og også selve aktionen omkring statuen af Hans Egede.

- Det er en lang periode, hvor der hele vejen igennem er referencer til kolonitiden. 

Selv om forskningsprojektet først afsluttes til næste år, har det allerede sået ideen til en udstilling på kunstmuseet.

Den bliver formentlig klar til næste år og er resultatet af et samarbejde mellem Nuuk Kunstmuseum og den dansk-caribiske kunstner Jeannette Ehlers.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt