Færøerne er ramt coronaudbrud

Siden april har Færøerne været så godt som fri for coronavirus. Men nu stiger smittetallet igen.
Trods de 16 nye smittede på to dage vil færøernes regeringsleder forsøge at undgå at lukke samfundet helt ned, som man gjorde i marts, da smitten kom til Færøerne. Foto © : Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix
06. august 2020 12:47

16 smittetilfælde med COVID-19 på to dage. Sådan lød meldingen i går fra de færøske myndigheder.

- Vi har glemt at undgå, hvordan vi bliver smittet. Nu skal vi have situationen under kontrol igen. Den næste uge vil vise, om det vil lykkedes, siger landslæge Lars Fodgaard Møller ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

Myndighedernes nye anbefalinger til befolkningen betyder, at alle der bruger offentlig transport nu er pålagt at bruge ansigtsmaske.

Desuden anbefaler myndighederne at folk bærer ansigtsmaske i områder med mange mennesker.

LÆS OGSÅ Færøerne åbner grænsen til Grønland 15. juni

Og så bør barer og restauranter lukke klokken 22, ligesom alle begivenheder som festivaler og koncerter bør udskydes eller aflyses, lyder opfordringen fra myndighederne.

Ifølge Det Færøske Nyhedsbureau tyder meget på, at smitten er brudt ud efter Færøernes store nationalfest, Olaj, der blev afholdt den 28. og 29. juli.

Trods de 16 nye smittede på to dage vil færøernes regeringsleder forsøge at undgå at lukke samfundet helt ned, som man gjorde i marts, da smitten kom til Færøerne.

-Vi vil undgå at lukke samfundet ned, fordi det har en stor indflydelse på vores dagligdag og økonomi.

LÆS OGSÅ Efter 187 smittede: Færøerne er coronakvit

- Vi bliver nødt at lave nogle tiltag for at forsøge, om vi ikke kan få begrænset smitten så meget som muligt, siger Færøernes regeringsleder, lagmand, Bárdur á Steig Nielsen, ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

Reglerne for rejsende til Færøerne bliver også udvidet til at gælde frem til og med 31. oktober. Det betyder, at alle fortsat skal testes. Regeringen opfordrer desuden alle rejsende til at få en opfølgende test seks dage efter ankomst.