- Det er overraskende, at så mange til det her arrangement er blevet smittet, men vi ved godt, at vaccinerne ikke beskytter hundrede procent, siger Paneeraq Noahsen.Foto: KNR

Event i Nuuk spreder corona til alle kommuner

Det overrasker landslægeembedet, at et arrangement i Nuuk har ført til, at mange færdigvaccinerede er blevet smittet. Coronasmitten er nu i samtlige kommuner. 

Der er i dag fundet 26 nye smittede i Grønland, hvilket blandt andet skyldes, at et større antal personer er blevet smittet med corona, efter at de har deltaget i et arrangement i Nuuk i sidste uge.  

LÆS OGSÅ Dagens coronatal: 26 nye smittede

Deltagerne er taget tilbage til deres hjemkommuner, hvilket betyder, at smitten nu er spredt til flere kommuner. Det fortæller Paneeraq Noahsen fra Landslægeembedet til KNR.

- Der har været et møde over flere dage i Nuuk, hvor der har været deltagere fra alle landets kommuner. Samtlige smittede var færdigvaccinerede, så det er en stor smittespredning blandt færdigvaccinerede personer, siger hun.

Selvom de smittede er færdigvaccineret, så understreger landlægeembedet, at det er dem, der endnu ikke er vaccineret, som oftest bliver smittet. 

Det overrasker landslægeembedet

At smitten har kunne sprede sig så effektivt blandt mødedeltagerne, når man tager i betragtning, at de alle er færdigvaccineret, overrasker dog landlægeembedet.

- Det er overraskende, at så mange til det her arrangement er blevet smittet, men vi ved godt, at vaccinerne ikke beskytter hundrede procent, siger Paneeraq Noahsen.

Netop fordi vaccinens beskyttende effekt falder over tid, har man valg at tilbyde et tredje vaccinestik til de mest sårbare grupper.

- Virkningen flader med tiden, særligt blandt de ældre over 65 år, der for tilbyder vi en tredje vaccination til dem, så de kan opnå en bedre beskyttelse, fortæller Paneeraq Noahsen. 

LÆS OGSÅ Alle over 65 år får snart tilbudt tredje stik

Ifølge Landslægeembedet er det planen, at alle vil blive tilbudt et tredje stik i løbet af 2022.

Derfor stiger smitten lige nu

Der har i den seneste uger været en markant stigning i antallet af smittede personer i Grønland. 5. oktober var der for eksempel 58 smittede i landet, mens der i dag er 81 smittede. 

Det er dog forventet, at smitten vil stige, fortæller Paneeraq Noahsen.

- Når det bliver koldt, holder vi os indenfor. Samtidig er restriktionerne blevet lempet, hvorfor vi må samles flere og mere på tværs af kommunerne. Derfor var det forventet, at der vil komme flere smittetilfælde, og vi forventer også, at se flere tilfælde i løbet af vinteren.

Fordelt på kommuner ser tallene for aktivt smittede i dag sådan her ud:

  • Avannaata Kommunia: 3
  • Kommune Qeqertalik: 1
  • Qeqqata Kommunia: 21
  • Kommuneqarfik Sermersooq: 55
  • Kommune Kujalleq: 1

Corona-status i Grønland

Aktivt smittede 321  
Nye smittede i dag 39  
Førstegangsvaccinerede 71%  
Andengangsvaccinerede 66%  
Smittede 1582  
Indlagte 2  
I respirator 0  
Døde 0  
Se også statistik på corona.nun.gl
 
   Opdateret: 
3. december 13:45
 

Forebyg smitte mod coronavirus