- Det var i høj grad unge grønlændere med et internationalt udsyn og overvejende kreative og højtuddannede kvinder med base i Nuuk, som tog den her samtale op på de sociale medier, fortæller Eva-Luusi Marcussen-Mølgaard.Foto: Ane-Marie Petersen/KNR

Eva-Luusi analyserede Hans Egede-debat: Unge satte ord på det usagte

De unge turde at tage den svære samtale op, da striden om Hans Egede-statuen rullede sidste sommer. Det fortæller 31-årige Eva-Luusi Marcussen-Mølgaard, der analyserede debatten i sit speciale

Den grønlandske ungdom stiller sig i front for debatten om afkolonisering. 

Det stod klart i sommer, da diskussionerne om Nuuks statue af Hans Egede rullede.    

- Det var i høj grad unge grønlændere med et internationalt udsyn og overvejende kreative og højtuddannede kvinder med base i Nuuk, som tog den her samtale op på de sociale medier. Derudover observerede jeg også, hvor meget modstand, der opstod. Især forslaget om at fjerne Hans Egede-statuen skabte rigtig mange reaktioner og følelser, fortæller 31-årige Eva-Luusi Marcussen-Mølgaard. 

LÆS OGSÅ Nuuk dropper al markering af 300-året for Hans Egedes ankomst

Hun er nyudklækket kandidat fra Ilisimatusarfik og i sit speciale analyserede hun debatten om Forsoningskommissionen og sammenlignede den med sommerens ophedede statue-debat i hovedstaden.

Hvad er kolonisering? 

 

Politisk kolonisering: At indtage og administrere et område, hvor der bor en befolkning, der i relation til kolonimagten er kulturelt anderledes. Kolonimagten administrerer denne befolkning ud fra egne præmisser. Det vil sige, at man ikke tilpasser sig den lokale kultur, men man tager kolonimagtens egen kultur, og forvalter det område, man koloniserer ud fra disse præmisser.


Mental kolonisering: Kolonimagten prøver at overbevise den koloniserede befolkning om, at det er positivt at blive koloniseret. Man forsøger at overbevise den lokale befolkning om, at deres egen kultur er mindre værd og laverestående end kolonimagtens. Og derfor har de brug for hjælp fra en kolonimagt til at blive mere ”civiliserede”. Inden for den koloniale tankegang kan det koloniserede samfund dog aldrig opnå samme status som kolonimagten. For hvis det gjorde det, var der ikke længere nogen legitimation for koloniseringen. 

 

Kilde: Ebbe Volquardsen, Ilisimatusarfik

En debat, der begyndte med bemalingen af statuen og endte i en afstemning om, hvorvidt den skulle fjernes fra sin klippetop eller ej. 

Emnet er igen blevet højaktuelt nu, da det i år er 300 år siden, den dansk-norske kolonisator og missionær ankom til Grønland.

- Der blev skabt et rum gennem den globale bevægelse Black Lives Matter, hvor man kunne tale om kolonisering og dens eftervirkninger – som diskrimination og racisme. Det tog nogle grønlandske debattører til sig og italesatte de her ting, som for eksempel Forsoningskommissionen ikke fokuserede så meget på i sin endelige betænkning, forklarer Eva-Luusi Marcussen-Mølgaard og fortsætter:

- De unge satte ord på, at der stadig mangler bearbejdning og retfærdighed efter koloniseringen af Grønland.

Savner grønlandsk samtale

Som et eksempel på en eftervirkning af koloniseringen nævner hun uddannelsessystemet, der i høj grad domineres af det danske sprog, og derfor skal man være god til dansk for at tage en videregående uddannelse i Grønland.
Ifølge Eva-Luusi Marcussen-Mølgaard er der i det hele taget stadig meget at klarlægge efter 300 års dansk påvirkning af Grønland.

Hvad er afkolonisering? 

 

Politisk afkolonisering: At et forhenværende koloniseret samfund opnår selvbestemmelse. For Grønlands vedkommende kan man argumentere for, at det skete ved indførelsen af Hjemmestyret i 1979. Nogen vil mene, at det først skete i 2009 med indførelsen af Selvstyret.

 

Mental afkolonisering: Går ud på at overkomme den tanke, at man er mindre værd end kolonimagten. At man sætter spørgsmålstegn ved denne tanke og at man i det hele taget skal bruge kolonimagten og dens kultur som målestok. Man kan se det som en aktiv afvænningsproces af nogle tanker og forståelser om verden og én selv, som man før i tiden ikke har sat spørgsmålstegn ved. 

 

Kilde: Ebbe Volquardsen, Ilisimatusarfik

- Vi mangler at finde en måde at italesætte koloniseringens eftervirkninger og den nuværende mentale afkoloniseringsproces lokalt på grønlandsk med grønlandske begreber og på egen præmisser. Sådan så vi kan opnå en erkendelse af, hvad det er vi som samfund går igennem nu og dermed kommer mindre i forsvarsposition, når man snakker om de her ting, siger hun.

Hvad mener du med forsvarsposition? 

- Jeg har oplevet, at jeg møder uforståenhed og nogle gange modstand. Både, når jeg taler med primært grønlandsktalende og især blandt primært dansktalende. Som om vi bare skal være taknemmelige og ikke må kritisere den her kolonisering og danisering, vi har været igennem, og som vi stadig oplever efterdønningerne af. 

Koloniale spejlinger 

Eva-Luusi Marcussen-Mølgaards egen interesse for mental afkolonisering opstod på kandidatuddannelsen og blev forstærket, da hun læste Native American Studies i en periode i USA. 

LÆS OGSÅ Hans Egede-markering aflyst: Dumt, siger den gamle. God idé, siger den unge

- Der fandt jeg genkendelige punkter i forhold til, hvad Oprindelige Folk i USA gennemgår i dag, og det var med til, at jeg bedre forstod, hvor vigtig den mentale afkoloniseringsproces, vi er i gang med, er. 

Hvad var genkendeligt? 

- Der er noget genkendeligt i det der med, at vi som Oprindelige Folk skulle blive til noget andet, for eksempel gennem daniseringen her i Grønland, og det affødte en idé om, at det vi var, ikke var ”nok”. Den påvirkning i tankegangen er noget, jeg mener, vi skal blive bevidste om, så vi bedre kan forstå den situation, vi er i nu, og at det er noget andre tidligere koloniserede lande også går igennem.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl