Etablering af radiokædestationer udfordret af vejret

Etableringen af fire radiokædestationer fra Uummannaq til Upernavik er endnu engang, udfordret af vejret oplyser Tele-Post.
Foto © : AK Montage
Skrevet af Jaaku Lyberth
18. august 2018 11:55

Sidste år var der store mængder sne der forhindrede i at bygge kædestationerne, og i år er det mange dages tåge der gør det svært at færdiggøre kædestationerne.

- 40 dage i juni og i juli måned har der været tæt tåge, skriver Tele-Post i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ Sommer-sne forsinker forlængelse af radiokæde

Etableringen af radiokædestationerne skal forbedre internetforbindelserne til Upernavik, som i øjeblikket bliver  serviceret via sattelit.

Både bygninger og antenner er klar, men selve radiokædeforbindelserne mangler at blive etableret, og det forsøger man at etablere i løbet af september måned, fortæller Emil Kleemann der er chef i afdelingen  IT og Netværk i Tele Post til KNR´s formiddagsudsendelse Inussuk.