Foto: Simon Uldum

Et stærkere rigsfællesskab - uden grønlandske stemmer

Tre ud af fire nordatlantiske politikere stemte imod folketingsforslag om at styrke samarbejdet i rigsfællesskabet. Reel indflydelse på udenrigspolitikken manglede, lød det.

FOLKETINGET: Et flertal i Folketinget besluttede i dag at sende en opfordring til den danske regering om, at Danmark, Grønland og Færøerne skal arbejde tættere sammen på den politiske bane.

Målet er, at vilkårene på en række fælles områder i rigsfællesskabet skal blive mere ens, f.eks. inden for studie-muligheder og ved flytninger imellem de tre lande. Noget, den danske regering for længst har meddelt, at den vil arbejde for.

Men kun én ud af de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer - Edmund Joensen fra det færøske parti Sambandspartiet - stemte for dagens vedtagelse. I stedet stillede Johan L. Olsen fra Inuit Ataqatigiit sammen med Sjúrður Skaale fra det færøske parti Javnaðarflokkurin, Enhedslisten og SF et lignende forslag  - men med den tilføjelse, at Grønland og Færøerne skal have ‘reel medbestemmelse og medindflydelse på rigsfællesskabets udenrigs- og sikkerhedspolitik’.

Et forslag, Siumuts Doris Jakobsen i sidste øjeblik også valgte at stemme for. Men forslaget nåede aldrig til afstemning.

 

Reel medindflydelse halter

Og det ærgrer Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit. For selv om både Grønland og Færøerne har indgået politiske aftaler med Danmark (Itilleq-erklæringen og Famjin-erlæringen, red.), der siger, at landene skal medinddrages, når Danmark træffer udenrigspolitiske beslutninger om Nordatlanten og Arktis, sker det ikke i virkeligheden, mener han.

- Der er flere eksempler, vi kan pege på, som viser, at Grønland ikke tages med på råd alligevel, siger Johan Lund Olsen til KNR og henviser bl.a. til den seneste ballade om kontrakten på Thule-basen. 

- Det er derfor, vi har sådan en tekst indføjes i en vedtagelse, som Folketinget træffer.

Også det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale mener, at debatten i Danmark om rigsfællesskabet ofte tager en forkert drejning.

- Det fremstilles som om, rigsfællesskabet er en ordning mellem et stort land og to mindre, hvor det store er en giver og de to mindre er modtagere. Det er en meget forkert fremstilling. Danmark har altså også en meget stor fordel af rigsfællesskabet, og derfor skal der også være markant medbestemmelse, når det gælder arktiske forhold ved Grønland og Færøerne, siger han.

 

På kant med grundloven


Den endelige vedtagelse blev stemt igennem med 83 stemmer for og 21 stemmer imod. Bag flertallet stod Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale, Liberal Alliance, De Konservative og Sambandspartiet fra Færøerne.

En af årsagerne til, at forslaget fra de øvrige nordatlantiske partier ikke fik flertal var, at forslaget med nordatlantens tilføjelser først kom i sidste øjeblik uden tid til forhandling, mener tidligere udenrigsminister og nuværende grønlandsordfører fra De Konservative, Per Stig Møller.

Samtidig var forslaget om at give Grønland og Færøerne reel medbestemmelse i udenrigspolitikken også på kant med den danske grundlovs §19, der siger, at kun det danske folketing kan træffe beslutninger i udenrigspolitiske sager.

- Så man kommer altså ind med forslaget uden forhandlinger i sidste øjeblik, og vi kan altså ikke tage sidste øjebliks vedtagelser, som bringer os på kant med grundloven.

 

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt