Espersen: Forsvaret skal beskytte Grønland mere massivt

Forsvaret har behov for flere fly- og flådebaser i Grønland, hvis man skal undgå, at USA overtager forsvaret af Grønland. Det mener Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.
Grønlandsordfører hos Dansk Folkeparti, Søren Espersen, mener, at overvågningen af Arktis er den største forsvarsudfordring i 2021.
17. januar 2021 11:27

Den vigtigste opgave for Forsvaret i 2021 bliver at være mere tilstede i Arktis.

Og det kan ske ved igen at bruge Grønland som flådestation til Forsvaret og udvide brugen af Kangerlussuaq og Narsasuaq til Forsvarets fly.

Det skriver Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, i et debatindlæg i netmediet Altinget Arktis.

Han mener, at det er nødvendigt, at det danske forsvar bliver styrket omkring Grønland.

LÆS OGSÅ Amerikansk aftale vil være til stor gavn for os

- Det er jo netop også det, som USA har tanke om, men i stedet for at blive mere eller mindre tvunget til at overlade det til USA, bør vi gøre det selv, skriver Søren Espersen i sit debatindlæg.

Han henviser til, at USA har meddelt, at landet er interesseret i at investere i infrastruktur i Grønland, så det er til gavn for både indbyggere og det amerikanske forsvar. 

Noget, som Dansk Folkepartis ordfører finder 'foruroligende', skriver han.