Erik Jensen glæder sig over kommende fiskeriuddannelse

Det glæder naalakkersuisoq for fiskeri, Erik Jensen, at der med al sandsynlighed bliver oprettet en diplomingeniøruddannelse i fiskeri i Sisimiut næste sommer.
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Nauja Møller
15. juni 2018 05:52

- Vi forbedrer vores omdømme til omverden ved selv at uddanne vores ressourcer, siger han.

De kommende studerende kan blive eksperter i fangstteknologi, bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, forvaltning af fiskeri og entreprenørskab igennem de fire år, uddannelsen varer. 

Erik Jensen mener, at det er særdeles positivt, at vi kan uddanne folk til Grønlands vigtigste erhverv her i landet. 

- Jeg mener, at det er rigtigt godt. Når de er blevet uddannede her i Grønland, kan vi stoppe med at tilkalde arbejdskraft udefra, siger Erik Jensen. 

LÆS OGSÅ Nu kan man snart blive ingeniør i fisk

Og han tror på, at de nye uddannelsesmuligheder vil være med til at sikre, at der skal tilkaldes færre medarbejdere udefra til Grønland. 

- Formålet er jo at de forskellige arbejdpladser kan blive besat af hjemmehørende. Derfor er vi fra Naalakkersuisut meget begejstrede for den nye uddannelse, siger Erik Jensen.

Det er den danske stat, der betaler for uddannelsen med støtte fra Selvstyret. Men det betyder meget for Grønlands omdømme, at uddannelsen bliver placeret i Sisimiut på ARTEK. 

- Vi skal være stolte over, at vi i grønland kan forsyne os selv med uddannede ressourcer, og at vi nu kan have en uddannelse som vi kan kalde international, siger Erik Jensen.

25 studerende fra Grønland og Danmark kan påbegynde uddannelsen fra september i Artek, Sisimiut.