Endnu en person er dræbt af isbjørn i Nunavut
En person er dræbt og to andre er blevet såret af en angribende isbjørn nær Naujaat i Nunavut. Det oplyser canadiske embedsfolk til Nunatsiaq News.
Skrevet af Anton Gundersen Lihn, Mads Lynge
Departementet for miljø i Nunavut er i færd med at undersøge sagen, skriver mediet.
Isbjørneangrebet er det andet angreb i Nunavut inden for bare to måneder, hvor en person er omkommet.
I begyndelsen af juli blev en 31-årig familiefar slået ihjel af en isbjørn i nærheden af byen Arviat.
LÆS OGSÅ Familiefar dræbt af isbjørn i Nunavut
Familiefaren var ude at samle æg med sine børn, da en ibjørn angreb. Faren reddede sine børn ved at stille sig mellem dem og isbjørnen, skrev Nunatsiaq News i juli.
Manden som ikke var bevæbnet blev hårdt såret, og døde senere af sine skader.