Emanuel Nûko frifundet: Jeg er meget taknemlig

Medlem af Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Kommuneqafik Sermersooq fra Naleraq, Emanuel Nûko blev frifundet i Sermersooq Kredsret.
- Jeg har det godt, jeg er glad for, at sagen er afsluttet korrekt, siger Emanuel Nûko. Foto © : Malik Brøns / KNR
13. februar 2023 15:14

I søndags kørte der i Sermersooq Kredsret i Tasiilaq en retssag mod Emanuel Nûko, medlem af Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq. 

I maj måned for snart to år siden blev Emanuel Nûko anholdt for voldelig adfærd. Det står i anklageskriftet. 

Men i går blev han frifundet. 

LÆS OGSÅ Emanuel Nûko pinngitsuutinneqarpoq

Han føler, at han blev behandlet godt i Sermersooq Kredsret.

- Jeg har det godt, jeg er glad for, at sagen er afsluttet korrekt. Jeg har været stille, fordi jeg gerne ville se anklageskriftet først. Jeg har så fundet ud af, at jeg blev falsk anklaget, siger han.

Han benægter, at han har været voldelig mod en person og forsøgt at slå politiet.

Han altså blevet frifundet for begge tiltaler. Det bekræfter Emanuel Nûkos forsvarer, Naja Joelsen, til KNR.

- Det giver mig personlig styrke. Jeg har jo brugt en masse energi på det her. Derfor er jeg meget taknemlig over, at retten tog den rigtige beslutning, siger Emanuel Nûko.

Sagen kan stadig ankes

Emanuel Nûko

Emanuel Nûko er Inatsisartut- og kommunalbestyrelsesmedlem for Naleraq i Kommuneqarfik Sermersooq.

I september sidste år oplyste Emanuel Nûko selv, at han skulle i retten, hvorefter Inatsisartut på et lukket møde besluttede at ophæve hans immunitet. Det betyder, at han kan retsforfølges.

Han søgte orlov fra Inatsisartut og Kommuneqarfik Sermersooq kort tid efter, at der blev rejst tiltale mod ham.

Forsvarer Naja Joelsen oplyser også, at anklagemyndigheden har bedt om en betænkningstid på 14 dage. Derfor vides det ikke endnu, om sagen bliver anket. Men Emanuel Nûko risikerer at skulle møde op i retten igen, hvis sagen ankes.

LÆS OGSÅ Politiit Emanuel Nûko aalakoortoq qasilitsortalimmik seqqaraat

Anklagemyndigheden krævede, at han skulle anbringes i en anstalt i 30 dage.

Emanuel Nûko siger til KNR, at han regner med at holde orlov fra Inatsisartut og sin plads i kommunalbestyrelsen orlov indtil slutning af maj. Han gik på orlov i slutningen af september sidste år.

Derfor laver vi artiklen

Grunden til at KNR omtaler sagen om Emanuel Nûko er, at  han er folkevalgt politiker og Inatsisartut- og kommunalbestyrelsesmedlem for Naleraq i Komuneqarfik Sermersooq.

Derfor vurderer KNR, at offentligheden har betydelig interesse i, at historien kommer frem.

- Jeg er sammen med min familie nu i Tasiilaq, min kone og vores børn, siger han. 

I sin tid skrev Emanuel Nûko selv på Facebook, at han skulle i retten. 

Han fik peberspray 

16. maj 2021 kort efter klokken 22 i Tasiilaq blev Emanuel Nûko anholdt for at have udvist voldelig adfærd og forstyrret den offentlige orden, fremgår det af anklageskriftet.

Eftersigende undlod han blandt andet at adlyde politiets ordre og udviste i stedet truende adfærd mod politipatruljen.

Det fik politiet til at gribe til pebersprayen og sprøjte ham, så de kunne anholde ham.

Ifølge anklageskriftet blev Emanuel Nûko anklaget for at have overtrådt politivedtægten i Kommuneqarfik Sermersooq paragraf 18, jævnfør paragraf 3, og kriminallovens paragraf 88.

Overtrædelse af de tidligere nævnte paragraffer i politivedtægten i Kommuneqarfik Sermersooq handler om, at en person overtræder eller nægter at efterfølge politiets påbud.

Kriminallovens paragraf 88 omhandler vold.