Elisabeth Johansen 100 år i dag

01. august 2007 05:56

I dag – den 1.august 2007 - er det præcis 100 år siden, at den legendariske grønlandske politiker og kvindepionér, Elisabeth Johansen blev født.

Dagen bliver fejret for fuld musik i hendes fødeby Uummannaq fra kl.13 – dels med kransenedlægning ved hendes grav, tegnekonkurrence og arrangement i Hallen, hvor der er fællesspisning og underholdning. Det slutter med dansemik, anført af en af Elisabeth Johansens sønner, Lars-Emil Johansen og hans Soul Mates, der spiller polka.

Elisabeth Johansen blev født i en familie, der lige siden den spæde begyndelse for grønlandsk medindflydelse havde været aktiv i politik. Hendes far var Johan Henningsen et markant medlem af

Grønlands Landsråd, da det blev oprettet i 1911.

Elisabeth Johansen blev uddannet og arbejdede som jordemoder fra 1931, da hun var 23 år gammel.

Ved valget i 1959 stillede hun på mange opfordringer op, og blev som den første og eneste kvinde valgt til Grønlands Landsråd, hvor hun sad indtil 1975.

Elisabeth Johansen var højt respekteret som menneske og politiker, og blev ofte kaldt “det eneste mandfolk” i Grønlands Landsråd.