Ekspert: Vi skal turde være i det svære med et andet menneske

Det forebygger selvmord at tale om selvmord. Det forklarer Arnârak Patricia Bloch, som gennem flere år har bekæftiget sig med selvmordsforebyggelse i Grønland. 
Ifølge Arnârak Patricia Bloch tager vi det første skridt i dét øjeblik, vi åbner munden og sætter ord på dét, der gør ondt indeni. Foto © : Josep Ma. Rosell / Flickr
10. september 2021 16:26

- Det er en myte, at vi kan forstærke selvmordstanker ved at spørge direkte ind til mennesker, om de har selvmordstanker, siger Arnârak Patricia Bloch.

Hun arbejder i Centret for Folkesundhed i Grønland hos Statens Institut for Folkesundhed .

Og så har hun gennem flere år arbejdet med selvmordsforebyggelse her i landet - blandt andet hos Paarisa. 

LÆS OGSÅ Politimester: Selvmordstallet i Grønland ligger uhyggeligt højt

I anledning af, at det i dag er Verdensdag for Selvmordsforebyggelse, har KNR spurgt hende, hvad der skal til for, at færre vælger livet fra før tid.  

Har du brug for hjælp? 

 

Hvis du har tanker om selvmord eller føler dig alene, kan du kontakte Tusaannga på tlf. 801180 eller sms 1899. 

 

Samtalen er gratis og anonym.

 

Du kan læse mere om Tusaannga her. 

Ifølge Arnârak Patricia Bloch tager vi det første skridt i dét øjeblik, vi åbner munden og sætter ord på dét, der gør ondt indeni.

- Faktisk er det forebyggende at tale om selvmordstanker. For nogle gange, når du oplever, at der bliver lyttet til dine følelser, så letter det. Så kan du klare lidt mere, og så kan det være, du ender med at bede om hjælp og får hjælp. 

Det er dog nemmere sagt end gjort. For med de mørke tanker følger en skygge af tabu.  

LÆS OGSÅ Rapport: Meget få unge modtager professionel hjælp efter selvmordsforsøg

- Vi er så mange, der er berørt af selvmord i Grønland, at vi kan bekymrede for, om vi siger noget forkert eller om vi fremtvinger selvmordstanker os nogen, hvis vi taler om dem, siger Arnârak Patricia Bloch. 

Arnavarak
Foto © : Arnavarak Bloch

 

- Det er en myte, at vi kan forstærke selvmordstanker ved at spørge direkte ind til mennesker, om de har selvmordstanker, siger Arnârak Patricia Bloch, siger Arnârak Patricia Bloch, der i flere år har beskæftiget sig med selvmordsforebyggelse.

 

Foto: Privatfoto

Men det er ikke farligt at tale om følelser, understreger hun. 

- Vi må bruge vores øjne og empatiske evner til at støtte de mennesker, der har det hårdt. Nogle gange kan det være nok, hvis bare man kan være der for nogen og sige, at man er der og tør at være i det svære sammen med et andet menneske.

Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse 

 

Hvert år siden 2003 er Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse blevet markeret internationalt den 10. september.

 

Dagen er skabt i et samarbejde mellem de to organisationer the International Association for Suicide Prevention (IASP) og World Health Organization (WHO). 

 

Ifølge tal fra WHO dør mere end 700 000 personer på verdensplan hvert år som følge af selvmord.

 

Grønland er ikke medtaget i WHO's nyeste statistik over selvmord, der bygger på tal fra 2019. 

 

Her ligger landet Lesotho øverst på listen over lande med flest selvmord. Lesotho havde i 2019 72.4 selvmord per 100.000 indbyggere. 

 

Laver man samme regnestykke med de nyeste tal fra Grønland, så havde Grønland i 2020 73 selvmord per 100.000 indbyggere. 

 

Kilde: WHO 

OK ikke at vide, hvad vi skal sige

Det handler i det hele taget ikke om at have alle svarene. 

- Det er også en del af forebyggelsesarbejdet, at vi i fællesskab i lokalsamfundene siger: Det er ikke altid, vi ved, hvordan vi skal forebygge. Det er ikke altid, vi ved, hvordan vi skal tale med folk, der har det hårdt, forklarer Arnârak Patricia Bloch og fortsætter: 

- Men vi kan altid handle ved at henvise. Og her kan vi henvise til Tusaannga, til politiet, til  sygehuset, eller kommunen. 

Fællesskab er et nøgleord, når det gælder selvmordsforebyggelse. Arnârak Patricia Bloch henviser til verdenssundhedsorganisationen WHO's anbefalinger, der siger, at det virker bedst, hvis alle dele af lokalsamfundet samarbejder. 

- Det betyder, at man ikke kan placere ansvaret ét sted. Skoler, socialstyrelsen, butikker og så videre skal involveres – altså, et helt lokalsamfund må til, siger hun og slår samtidig fast: 

- Vi skal bryde murene mellem os ned og tale sammen på tværs af sektorer.

Kurser skal tilpasses kulturen

Derudover peger Arnârak Patricia Bloch på, at arbejdet med forebyggelse bør tilpasses den grønlandske kultur. 

- Cirka 90 procent af den grønlandske befolkning taler grønlandsk. Derfor må vi for eksempel tilpasse kurserne, sådan at det eksempelvis er grønlandsktalende instruktører, der kommer ud og underviser i selvmordsforebyggelse.  

Verdensdagen for selvmordsforebyggelse bliver i dag markeret over hele landet. 

Naalakkersuisut oplyser, at der er blevet givet støtte til lokale arrangementer i 11 byer og 13 bygder. 

Du kan finde ud af, hvad der sker dér, hvor du bor, ved at gå ind på din kommunes facebookside.