Eks-udenrigsminister: Trump er drevet væk fra forfatningen

Colin Powell fordømmer Trumps håndtering af protester. Flere andre republikanerne ventes også at tage afstand.
- Vi har en forfatning. Og vi skal følge den forfatning. Og præsidenten er drevet væk fra den, siger Powell, som er tidligere general og var udenrigsminister under republikanske George W. Bush. Foto © : 3d U.S. Infantry Regiment "The Old Guard"
Skrevet af Ritzau
08. juni 2020 09:06

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell mener, at præsident Donald Trump er "drevet væk fra" forfatningen.

Det siger den republikanske eksminister søndag i CNN-programmet "State of the Union".

Her fordømmer han præsidentens håndtering af de uroligheder og demonstrationer, som er opstået i kølvandet på den sorte amerikaner George Floyds død i politiets varetægt.

LÆS OGSÅ USAs forsvarsminister afviser Trumps forslag om militærindsats mod uro

Derudover fortæller han, at han vil stemme på Trumps demokratiske udfordrer til præsidentvalget, Joe Biden.

- Vi har en forfatning. Og vi skal følge den forfatning. Og præsidenten er drevet væk fra den, siger Powell, som er tidligere general og var udenrigsminister under republikanske George W. Bush.

Trump har på Twitter taget til genmæle:

- Colin Powell, en rigtig stivnakke, som i den grad var ansvarlig for at få os med i de katastrofale krige i Mellemøsten, har netop annonceret, at han vil stemme på en anden stivnakke, søvnige Joe Biden, skriver præsidenten.

LÆS OGSÅ Prognoser spår sejr til Biden ved primærvalg i flere delstater

Her i Grønland huskes Colin Powell særligt for sit besøg i 2004 i Igaliku, hvor han sammen med Josef Tuusi Motzfeldt, underskrev den såkaldte Igalikuaftale.