Eftersøgning af savnet 63-årig indstillet

Det er ikke lykkedes at finde en 63-årige savnet mand fra Sisimiut. Politet har nu indstillet eftersøgningen.
Den 63-årige mand har været savnet siden 24. januar. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Thor Bill
04. februar 2024 15:27

Politiet i Sisimiut har indstillet eftersøgningen af en 63-årig mand, som har været savnet siden 24. januar.

- Vi har haft en omfattende eftersøgning, og vi har udtømt de eftersøgningsmuligheder, vi havde. Det har desværre ikke ledt til, at vi har fundet den savnede. Han er fortsat savnet, men eftersøgningen er indstillet, siger vagtchef ved Grønlands Politi, Jørgen Madsen.

 De pårørende er underrettet om, at eftersøgningen er indstillet.

Skulle der dukke nye oplysninger op om den savnede 63-årige, så er politiet selvfølgelig fortsat interesserede.

I den forbindelse vil vagtchefen gerne takke både de frivillige og de andre myndigheder, der har været involveret i eftersøgningen.