Eftersøgning af hollandsk sejlbåd indstillet
En eftersøgning af en sejlbåd med en hollandsk mand, der blev iværksat den 30. august, er nu blevet indstillet.
- Der er fortsat ingen, der har set noget til skibet, siden det forlod Vestmanna den 8. august, fortæller Lærke Ina Krogaard, der er presse- og kommunikationsansvarlig hos Arktisk Kommando.
Manden sejlede ud fra Island mod Grønland med forventning om at være i Grønland den 22. august. Men familien har ikke hørt fra ham siden.
LÆS OGSÅ Politiet efterlyser sejlbåd: Vær opmærksom i Sydgrønland
Og selvom farvandsområder, hvor sejlbåden antages at være, er blevet gennemfløjet, da eftersøgningen af sejlbåden med den hollandske mand blev iværksat, er der er fortsat ingen, der har set noget til sejlskibet.
- Dette selvom der har været meldt bredt ud til offentligheden om, at folk meget gerne måtte rapportere ind, hvis de så skibet eller noget, der kunne have med sagen at gøre, lyder det fra Arktisk Kommando.
Ifølge Arktisk Kommando forbliver sagen åben, selvom skibet ikke længere er aktivt eftersøgt.