Efter et halvt år i skuffen skal naalakkersuisut sikre plan for forfatningsudkast
Naalakkersuisut skal udarbejde en plan for, hvordan der kommer en bred debat om forfatningsudkastet, som siden april har ligget og samlet støv.
Det vedtog et flertal tirsdag under efterårssamlingen i Inatsisartut.
Ifølge naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggende, Vivian Motzfeldt (S), er forfatningsudkastet et vigtigt skridt i retning mod selvstændighed.
- Derfor er det vigtigt for naalakkersuisut, at alle borgere bliver inddraget, siger Vivian Motzfeldt.
Planen skal senest være klar og fremlægges for Lovudvalget i Inatsisartut til forårssamlingen 2024.
Beslutningen kommer i kølvandet på, at både IA og Siumut har stillet forslag til Inatsisartut, om at der skulle lægges en videre plan for foratningsarbejdet.
Begge partier anslår, at der skal bruges godt 4 millioner kroner over to år til at sikre borgerinddragelse i forfatningsarbejdet. Forfatningsudkastet har i forvejen kostet 30 millioner kroner i de seks år, udkastet var undervejs.
- Der skal skabes folkeoplysningskampagner, debatter og folkemøder, hvor forfatningsudastet kan blive debatteret, og så regner vi med at møde uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer i forbindelse med debatterne, siger Vivian Motzfeldt.
Derudover ønsker Siumut, at forfatningsudkastet skal skrives i et letforståeligt sprog, som kan blive uddelt til befolkningen. Et arbejde, som allerede er begyndt. Det forsikrede naalakkersuisoq for selvstændighed, Vivian Motzfeldt (S), i sidste måned til KNR.
Vi er ikke tættere på selvstændighed
Oppositionspartierne har ikke ligefrem vist begejstring for initiativet fra landets to største partier. Tværtimod.
Demokraatit stemte imod Inatsisarbeslutningen om det videre arbejde med forfatningsudkastet, mens Naleraq afstod fra at stemme.
Ifølge Demokraatit skal der ikke bruges én krone mere på forfatningsudkastet, som partiets formand Jens-Frederik Nielsen kalder et ”populistisk fantasiprojekt”.
- Vi mener ikke, vi kommer tættere på selvstændighed eller statsdannelse ved at arbejde videre med det her forfatningsudkast. Vi har end ikke haft en politisk drøftelse om indholdet, og derfor synes vi, at rækkefølgen er fuldstændig forkert, siger Jens-Frederik Nielsen.
Naleraqs Pele Broberg havde i stedet brugt en aften på at reducere forfatningsudkastet fra 49 til 25 paragraffer. Og i kølvandet på det kom Naleraq med et ændringsforslag om, at Naalakkersuisut skulle sætte Naleraqs redigerede udkast i høring og give befolkningen mulighed for at debattere det.
Det skulle så munde ud i en Inatsisartutlov til efteråret 2024 om en folkeafstemning.
Forslaget blev som bekendt afvist.
Selvstændighedsløfter er valgspæk
Også Atassut krævede folkeafstemning – men til forskel fra Naleraq mener Atassut, at der allerede nu skal være en folkeafstemning om statsdannelse, inden man arbejder videre med forfatningsudkastet. Det lagde partiet op til i et ændringsforslag til IA og Siumuts inatsisartutforslag om det videre forfatningsarbjede.
- Fra Atassut er vi simpelthen så træt af, at selvstændighedsløfter skal fylde så meget til alle valg, så meget at det bare er blevet til populistisk blændværk og valgspæk.
- Lad os fra Atassut én gang for alle her i landet påberåbe følgende! Lad os have en folkeafstemning om statsdannelse, før forfatningen færdiggøres, skriver partiets formand Aqqalu Jerimiassen i ordførerindlægget.
Men Vivian Motzfeldt giver ikke meget for kritikken.
- Samtlige partier har haft mulighed for at deltage i forfatningsarbejdet fra starten. Jeg mener ikke, at det er passende at sige, at arbejdet har så lidt værdi, siger hun.
