Efterårssamling i Inatsisartut: Tre lovforslag der påvirker din økonomi

20. september vender de grønlandske politikere tilbage fra sommerferie, hvor der venter en lang række af lov- og beslutningsforslag, som kommer til at påvirke din hverdag.

KNR har taget et kig på tre lovforslag, som kan komme til få betydning for din egen pengepung.

Beskæftigelsesfradrag

Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq, vil gøre det mere attraktivt at arbejde. Det skal ske ved at indføre et beskæftigelsesfradrag - altså en del af din indkomst, som der ikke skal betales skat af.

Hvor stort dit personlige fradrag vil blive, afhænger af hvor meget du tjener.

Fradraget vil stige sammen med din indkomst, men har du en indkomst mellem 198.000 og 386.000 vil du få det højeste fradrag og dermed få 4.214 kroner mere udbetalt om året.

LÆS OGSÅ Beskæftigelsesfradrag er sendt i høring

Tjener du mere end 386.000 kroner, kommer dit fradrag til at blive mindre for hver ny krone, du tjener. Fradraget aftrappes nemlig for indkomster, der er over 386.000 kroner. Det aftrappes sådan, at personer med en indkomst over 606.000 kroner ikke får noget fradrag.

Vedtages lovforslaget, vil det træde i kraft fra årsskiftet, men de af jer, som er i arbejde, vil først få flere penge udbetalt fra 2021, da fradraget fungerer bagudrettet.

Det nye beskæftigelsesfradrag forventes at koste landskassen 50 millioner kroner.

Flere pensionister skal i arbejde

Et lovforslag om pension skal også øge incitamentet til at arbejde mere. Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggende og Justitsområdet, Martha Abelsen, vil nemlig have flere pensionister i arbejde.

Det skal ske ved at øge det beløb, som du som pensionist må tjene, før din alderspension bliver sat ned.
Hvor meget mere, man som pensionist må tjene, afhænger af ens civilstatus, men uanset ens civilstatus øges beløbet, som man kan tjene, før pensionen sænkes.

LÆS OGSÅ Siumut vil ændre pensionssystemet

Samtidig sænkes den såkaldte aftrapningsprocent - altså hvor hurtigt din pension falder, hvis du tjener mere end grænserne i lovforslaget.

Ændringerne vurderes at koste Selvstyret 13,5 millioner kroner om året. Vedtages lovforslaget i den nuværende form, træder ændringerne i kraft fra årsskiftet.

Offentligt inddrivelsessystem

Omkring 30.000 borgere her i landet skylder penge til det offentlige. En gæld, der samlet set løber op i knap en milliard kroner.

Det vil Vittus Qujaukitsoq, naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde, ikke finde sig i og vil derfor oprette Ilanngaassivik - et betalingssystem, som skal indkræve ubetalte regninger.

Lovforslaget var i høring i foråret, hvor både Grønlands Erhverv og fagforeningen SIK luftede deres kritik af inddrivelsessystemet.

LÆS OGSÅ Skrot forslaget om Ilanngaassivik

Hvis betalingssystemet bliver godkendt i sin nuværende form, kan borgere med gæld til det offentlige først få rådighed over deres indkomst, når skatter og gæld er trukket fra ens indkomst.

Gælden til det offentlige vil således blive trukket før regninger til private, faste udgifter som internet, mobilabonnement og billån.

Det offentlige må dog ikke trækkes flere penge, end at borgeren har mindst 4.000 kroner tilbage til resten af måneden. For folk i parforhold er ligger grænsen på 6.000 kroner. Har man børn, øges grænsen med 1.600 kroner om måneden per barn.

Du bliver indfanget af betalingssystemet, hvis du har en restance til det offentlige - altså en ubetalt regning - og har haft mindst tre restancesager inden for de seneste fem år.

Betalingssystemet ventes at træde i kraft i 2021 og vurderes til at indbringe 30 millioner kroner årligt til det offentlige. Det vil dog også koste 30 millioner kroner at etablere systemet, og herefter vil det koste mellem 7,5 og 9,5 millioner kroner årligt at administrere.