Dyrere fragtrater skæpper i RAL-kassen
Royal Arctic Line kom ud af 2015 med et overskud på omkring 91 millioner kroner før skat, oplyser rederiet.
Der er dermed tale om en markant fremgang i forhold til 2014, hvor rederiet kom ud med et overskud på 33 millioner kroner.
Læs også RAL vender millionunderskud til millionoverskud
Endnu mere markant bliver det, når man kigger yderligere et år tilbage, hvor resultatet var et underskud på 20 millioner kroner.
Overskudes skyldes en stigning i fragtraterne med virkning fra marts 2015 samt en omlægning af sejladsen i begyndende af regnskabsåret.
Læs også Royal Arctic Line halverer underskud
Desuden har udviklingen af oliepriserne medført en reduktion i omkostningerne, og disse besparelser er nået videre til kunderne, fremhæver rederiet
Det selvstyreejede selskabs bestyrelse er tilfredse med overskuddet og peger på, at pengene er med til at ruste rederiet yderligere til fremtiden, som jo byder på ny atlanthavn og nye skibe.
Læs også RAL har røde tal på bundlinjen for første gang i 19 år