Dronningen holder tale om coronavirus klokken 16 i dag
Dronningen vil tale til hele befolkningen om den alvorlige situation i forbindelse med udbredelsen af coronavirus, oplyser hoffet.
Talen bliver holdt på Fredensborg Slot, hvor den bliver optaget i eftermiddag dansk tid.
Talen bliver vist klokken 16 vestgrønlandsk tid KNR1.
LÆS OGSÅ Overblik: Status på coronavirus i Grønland
Coronavirusset, der blev opdaget i Kina i slutningen af 2019, har de seneste uger spredt sig voldsomt i Danmark.
Tirsdag middag er 960 personer i Danmark konstateret smittet. 82 personer er indlagt, heraf 18 på en intensiv afdeling. Der er et stort mørketal, hvad angår antallet af smittede, har den danske sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere oplyst.
I Grønland er foreløbig én person smittet med coronavirus, mens Færøerne tirsdag har 47 personer smittede.