Dronning Margrethe besøger Island

Dronning Margrethe besøger Island i anledning af fejringen af 100-året for Islands suverænitet den 1. december.
Foto © : Jonas Løvschall-Wedel/KNR
14. november 2018 07:50

Dronningen kommer til at besøg flere steder, mens hun er i Island.

Besøget indledes med en udstilling om historien bag tilblivelsen af det islandske flag.

Den islandske regering vil senere være vært ved en højtidelighed foran regeringsbygningen på Lækjargata, hvor ikrafttrædelsen af den Dansk-Islandske Forbundsaftale blev proklameret den 1. december 1918.

Og som det sidste under besøget vil der være en festforestilling i koncert- og operahuset Harpa i Reykjavik.

LÆS OGSÅ Dronning Margrethe er opereret for grå stær

1. december 1918 trådte den dansk-islandske forbundslov af 1918 i kraft. Heri blev Island anerkendt som en suveræn stat.

De næste 25 år var Danmark og Island i forbund med hinanden, hvor Danmark blandt andet stod for Islands udenrigspolitik.

I 1944 erklærede Island sig som en republik, og fik dermed fuld selvstændighed.