Dronning Margrethe er opereret for grå stær

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er blevet opereret for øjensygdommen grå stær. Operationen var vellykket, oplyser Kongehuset.
Dronning Margrethe og prins Henrik i Upernavik i 2015 Foto © : Nûno Isbosethsen/KNR
12. november 2018 15:55

I løbet af de seneste uger har Dronning Margrethe gennemgået laserbehandling af begge øjne for sygdommen grå stær.

Det oplyser Kongehuset, der samtidig fortæller, at laseroperationerne var vellykkede og ikke har givet bivirkninger for Dronningen.

Grå stær er en almindelig øjensygdom for ældre mennesker og operationen er den mest almindelige operation i Danmark.

50.000 personer behandles hvert år i Danmark.