Donnas Dyreklinik udsat for telefontrusler

Donnas Dyreklinik var lukket i går eftermiddags efter telefontrusler. Men klinikken er nu åben igen som normalt, fortæller dyreinspektør og daglig leder Tom Amtoft.
Donnas Dyreklinik i Nuuk var lukket mandag eftermiddag efter at havde modtaget vredt telefonopkald, der fik de ansatte til at føle sig utrygge. Foto © : flowcomm/Flickr Creative Commons
13. august 2024 10:30

Mandag eftermiddag lukkede Donnas Dyreklinik efter at havde modtaget et vredt opkald fra en hundeejer i Nuuk.

Mandens tonefald i telefonen fik daglig leder Tom Amtoft til at lukke resten af dagen, fordi de ansatte følte sig utrygge.

- Jeg tog beslutningen for at passe på mine ansatte, fortæller han.

Telefonsamtalen udsprang af, at hundeinspektøren for over en uge siden blev gjort opmærksom på en hund, der stod bundet til en lygtepæl i Nuussuaq bydelen i Nuuk. Han valgte at tage hunden med sig til internatet i Nuuk, hvor den nu bliver passet på.

Hændelsen fik hundens ejer til at reagere voldsomt, og derfor valgte Tom Amtoft at lukke klinikken mandag eftermiddag.

- Jeg har arbejdet som hundeinspektør siden 2017, og når jeg laver en offentlig opgave og bliver truet, så skal det politianmeldes. Det er det blevet, og politiet har snakket med manden, så i dag arbejder vi videre som normalt, siger Tom Amtoft.

Tom fortæller, at han i sine syv år som hundeinspektør har oplevet en håndfuld hændelser, hvor politiet har været inde over. Politiet bekræfter tirsdag morgen, at de i går modtog en anmeldelse, men de har ikke yderligere kommentar til sagen.