Doktor.gl virker igen efter cyberangreb

Sundhedsvæsenet kæmpede med et cyberangreb i maj måned, der gav tekniske udfordringer.
Cyberangrebet gav udfordringer med sundhedsvæsenets it-systemer, der blandt andet betød, at det ikke var muligt at se patienternes journaler.
Man kunne heller ikke komme ind på sundhedsvæsenets hjemmeside www.peqqik.gl.
Det blev løst i slutningen af maj måned, men selvbetjeningsportalen Doktor.gl har indtil nu været nede.
Sundhedsvæsenet skriver i en meddelelse, at Doktor.gl virker igen.
- Sundhedsvæsenet var i maj måned ramt af IT-nedbrud. Det betød at det i en periode ikke var muligt at kommunikere med sundhedspersonalet på sædvanlig vis.
- Blandt andet har selvbetjeningsportalen doktor.gl ikke været tilgængelig, men fra fredag den 24. juni 2022 har tjenesten atter været tilgængelig. Sundhedsvæsenet beklager, at doktor.gl ikke har været tilgængelig.