Direktør frygter pladsmangel i ny anstalt
Det skriver Politiken i dag.
På nuværende tidspunkt optager i alt 36 forvaringsdømte pladser i Herstedvester Fængsel og i grønlandske anstalter.
- Når muligheden for anbringelse i Herstedvester ophører i 2018, samtidig med ibrugtagningen af den nye lukkede anstalt i Nuuk, vil alle nye forvaringsdømte skulle anbringes i Nuuk. Og så vil de planlagte 20 pladser ikke slå til, medmindre antallet af forvaringsdomme falder dramatisk, lyder det fra Hans Jørgen Engbo, der siden 2013 har været direktør for Kriminalforsorgen i Grønland.
Læs også Indsatte foretrækker Herstedvester frem for Nuuk
Ifølge ham er problemet, at antallet af forvaringsdømte er steget markant, siden det for 9 år siden blev besluttet at bygge en lukket anstalt i Nuuk.
Hverken justitsminister Søren Pind eller direktøren for kriminalforsorgen i Danmark, Johan Reimann, ønsker at forholde sig til udtalelserne fra Engbo.
Den nye anstalt i Nuuk kommer til at rumme 76 pladser, heraf 40 pladser i det lukkede afsnit.