Direktør: Forskere bør engagere sig mere i Grønland

Universiteter, der laver forskning i Grønland, bør udvise et større engagement i det grønlandske samfund, mener direktøren fra Naturinstituttet. Hos Aalborg Universitet vil man dog ikke sætte krav om bosætning.
Foto © : Carsten Egevang/Pinngortitaleriffik
04. december 2015 10:57

Al for mange udenlandske universiteter bruger stadig Grønland som forskningssted - og kun som dét, mener direktøren for Grønlands Naturinstitut, Klaus Nygaard.

Konsekvensen er, at det er begrænset, hvad Grønland som samfund får ud af den øget forskning i Arktis, som udenlandske universiteter søsætter.

- Det holder jo liv i den gamle myte om, at forskere var nogen, der kom til Grønland og indhentede deres oplysninger, og så rejste de hjem igen. Og så hørte man ikke mere til dem. Sådan er det jo heldigvis ikke mere, men desværre er det sådan i nogle tilfælde, siger Klaus Nygaard til KNR.

LÆS OGSÅ Aalborg Universitet styrker sit fokus på arktisk forskning

 

Bredere indsigt i samfundet
På en polarkonference på Aalborg Universitet opfordrede han derfor forskerne og udenlandske universiteter til at vise en større og bredere tilstedeværelse i det grønlandske samfund.

- Jeg mener, man bør tænke noget mere over at etablere en tilstedeværelse i Grønland. Ikke kun i fjernliggende feltstationer, men også i det grønlandske samfund. Gerne i universitetetsbyerne Nuuk og Sisimiut for at få forankret den danske forskning i Grønland, sagde Nygaard og tilføjede, at et større indblik også vil give en mere positiv effekt på forskningsresultaterne.

Herudover giver det også en øget omsætning i Grønland, når hele par og familier flytter til Grønland og arbejder og betaler skat mm. frem for blot at pendle mellem fx Grønland og Danmark.


Aalborg Universitet afviser
På konferencen oplyste Aalborg Universitet, som det seneste i rækken af danske universiteter, at det fra 2016 udvider forskningen i Arktis i form af centret AAU Arctic.

Men dekan for Institut for Kultur og Globale Studier, Henrik Halkier, afviser, at AAU’s forskere skal bosætte sig i Grønland.

- Det kan da tænkes, at det kunne blive aktuelt. Men vi ser det ikke umiddelbart som et centralt kriterie, siger han til KNR.

Det er bl.a. inden for samfunds- og sundhedsvidenskabet, at AAU udvider sit fokus på Arktis. Og her er forskerne helt naturligt nødt til at bo og og arbejde i samfundet - i hvert fald en tid, forsikrer Halkier.

Men det er selve forskningen - og ikke samfundets indtjening på forskningen - som skal være i fokus, mener han.

- Vi fokuserer på at løse opgaven. Vi fokuserer ikke nødvendigvis på, at vores forskere skal placere sig bestemte steder rent geografisk. Det er fuldstændig lige som når vi har forskningsprojekter i Costa Rica, Skotland og andre mulige andre steder.

LÆS OGSÅ Rigsfællesskabet i forskningsstrategi for Arktis

 

Naalaakkersuisoq vil ikke kræve tilflytning
Direktøren for Grønlands Naturinstitut mener dog ikke, man skal lovgive om bosætning af forskere, men i stedet appellerer til lysten hos de udenlandske universiteter.

Naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked og handel, Randi Vestergaard-Evaldsen, er enig i, at Grønland bør have mere ud af den forskning, der sker herhjemme. Men hun vil dog heller ikke stille krav om bosætning af forskere i Grønland.

- Vi har desværre ikke de forskere i Grønland, så det er en nødvendighed, at vi får dem fra fx Danmark. Men at man skal tvinge dem til at flytte til Grønland - det er jeg imod personligt, fordi jeg ikke vil tvinge folk, siger hun.

I stedet vil Randi Vestergaard-Evaldsen hellere appellere til, at udenlandske forskere samarbejder med uddannelsesinstitutioner herhjemme og får involveret grønlandske uddannelsessteder og lokale beboere i projekterne.