Afstemningsleder: Det var en god start

Kl 9 blev Inatsisartutvalget skud i gang landet over. I Nuuk var Godthåbhallen fyldt med vælgere fra morgenstunden af, og valget fik en god start ifølge afstemningsleder Frederik Lundblad.
Afstemningsleder i Nuuk Frederik Lundblad.
24. april 2018 10:13

Afstemningsleder i Godthåbhallen, Frederik Lundblad, var godt tilfreds med åbningen af valget:

- Det synes jeg, der er rigtig mange fremmødte til åbningen og det ser rigtig godt ud indtil videre, siger Frederik Lundblad.

Han har som afstemningsleder en lang dag foran sig:

- Min opgave er at sikre at valget foregår som det skal, og at der er et godt flow. Der er selvfølgelig også nogen der har spørgsmål om de er  på valglisten - og når valget slutter i aften, står vi også for optællingen.

Når valghandlingen er slut kl 20, står han altså også for optællingen, men Frederik Lundblad kan dog ikke sige, hvornår resultatet er klar:

- Det er altid umuligt at sige noget præcist om det men vi stræber efter at blive færdige i løbet af i aften, siger Frederik Lundblad.

Valgstederne lukker kl. 20 i aften, og der er 40.840 stemmeberettigede, der kan stemme på i alt 232 kandidater fra 7 partier.