Det sker i Inatsisartut i dag

Onsdagen i Inatsisartut starter allerede klokken 11 hvor naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse stiller op til spørgetime.
Foto © : Nils Baum, Bureau for Inatsisartut
Skrevet af Karsten Sommer
25. november 2015 05:17

Selve Inatsisartut-forhandlingerne starter klokken 13 med en række mindre sager - blandt andet tingets godkendelse af Ombudsmandens beretning vedrørende 2014.

Dernæst behandles hele tre forslag om samme emne - nemlig spørgsmålet om nedsættelse af en grundlovsforberedende kommission.

Både Partii Naleraq, Inuit Ataqatigiit og Siumut ønsker at arbejdet med udarbejdelse af en grønlandsk grundlov opprioriteres, så nedsættelse af kommisionen vedtages i 2016.

Onsdagen i Inatsisartut slutter med to forespørgselsdebatter.

Dels IA´s Mimi Karlsen, der ønsker debat om hvordan det grønlandske sprog kan styrkes og forbedres i medierne her i landet.

Og til sidst Siumuts Jens Immanuelsen,der ønsker debat om indsættelse af indhandlingsfartøjer med forarbejdning ombord, med det formål at styrke beskæftigelsen og udviklingen i fiskerierhvervet.