DMI-ekspert om havis: Det kan få store konsekvenser
Havisen spiller en rolle i vores klimasystem. Når den forsvinder så bliver der absorberet mere sollys i havet og vandet bliver varmet op, fortæller is ekspert i DMI Rasmus Tage Tornboe.
- Men hvis du får mindre havis, så får du endnu højere temperatur. Hvis du får mere havis, så får du endnu lavere temperatur. Men lige dette her vi ser i øjeblikket er at havisen forsvinder og vi får højere temperatur, siger Rasmus Tage Tornboe.
LÆS OGSÅ Isen nord for Grønland smelter efter høje temperaturer i Arktis
Skræmmende udvikling
Han kalder udviklingen i havet nord for Grønland for skræmmende.
- Jeg troede, at det her område nord for Grønland ville være det sidste sted, der smeltede væk. Selv hvis resten af isen i Arktis smeltede, fortæller han.
Høje temperaturer i Arktis i februar og nu igen i august, har fået noget af verdens mest solide havis, nord for Grønland, til at smelte og drive væk fra kysten.
LÆS OGSÅ Årets havis sætter turbo på mod syd
Isen er nu blæst længere væk fra kysten, end man nogen sinde har oplevet siden 70’erne, hvor man begyndte at overvåge området med satellitbilleder. Ifølge Rasmus Tage Tornboe er situationen helt unik:
- Det usædvanlige er at vi ikke har set så bredt et bælte af åben vand nord for Grønland i den tid, vi har målt det.
LÆS OGSÅ Havisen i Arktis fortsat på rekordlavt niveau