Demonstranter på gaden: “Det er en menneskeret at kunne beholde sine børn”

Flere demonstranter håber, at naalakkersuisuts møde med den danske socialminister vil gøre en ende på danske kommuners brug af kritisable tests i anbringelsessager.
Demonstranter samlede sig foran Christiansborg tirsdag eftermiddag. De protesterede mod danske kommuners brug af de kritiserede forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
11. december 2024 16:41

Både i Grønland, Danmark, Island, Færøerne, Norge og Sápmi i Finland gik demonstranter tirsdag eftermiddag på gaden for at protestere imod anbringelser af grønlandske børn i Danmark.

Foran Christiansborg i København havde demonstranterne samlet sig i en stor cirkel med levende lys, grønlandske flag, skilte og bannere i midten.

“I shouldn't be protesting against stealing children” (Det burde ikke være nødvendigt at demonstrere imod at stjæle børn, red.) stod der på et hjemmelavet skilt i midten af cirklen.

- Vi bliver nødt at blive ved at demonstrere, indtil politikerne har fundet en løsning. Enten skal man fjerne forældrekompetenceundersøgelserne, eller også må man finde en nødløsning til at erstatte dem, så de bliver tilpasset det grønlandske folk, sagde Laila Berthelsen, der er bestyrelsesformand for MAPI, som stod i spidsen for demonstrationen i København.

Laila Berthelsen, der er bestyrelsesformand for MAPI, har i flere år været bisidder for grønlandske familier i anbringelsessager. Foto © : KNR / Hans-Peter Bay

Det er tredje gang på en måned, at demonstranterne samler sig. De kræver, at danske kommuner stopper brugen af forældrekompetenceundersøgelser (FKU) på grønlandske familier i Danmark.

Testene er nemlig ikke tilpasset grønlandsk kultur. Derfor advarer flere foreninger og organisationer om, heriblandt Institut for Menneskerettigheder, at anbringelser af de grønlandske børn kan ske på forkert grundlag. 

Kritik af tests i anbringelsessager af grønlandske børn

  • I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier. Det viser en rapport fra 2022 foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark).
  • I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme. 
  • Samtidig har der også været kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skyldes, at testene er tilpasset vestlig kultur og normer.
  • I marts 2023 afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.
  • Det skete efter forhandlinger, hvor de grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), krævede penge til nye tests.
  • Oprindeligt skulle de nye tests være klar inden udgangen af 2023.
  • Den danske regering har i stedet igangsat en forundersøgelse, der skal lægge til grund for arbejdet med at udvikle nye tests. Forundersøgelsen skal være færdig inden udgangen af 2024.
  • I juni måned opfordrede Institut for Menneskerettigheder fem danske kommuner til at stoppe brugen af FKU-tests i anbringelsessager af grønlandske børn.
  • Københavns kommune og Esbjerg Kommune har valgt at følge opfordringen. Men flere danske kommuner anvender fortsat testene i anbringelsessager.
  • Senest har en sag i november i år i Thisted Kommune fået folk til at demonstrere i både Nuuk og København. Sagen handler om en kvinde fra Grønland, der fik tvangsfjernet sit barn efter fødslen.

Naalakkersuisut med kurs mod Christiansborg

Det er også en sag, der har skabt røre hos de grønlandske politikere.

Derfor er formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), og naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), nu hoppet på et fly mod Danmark. De skal senere på ugen holde møde med den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), om sagen.

Og demonstranterne har et klart ønske til dét møde.

- At de hastebehandler det, siger Aviaq Petersen, der med en fakkel i hånden var dukket op til demonstrationen i København.

- Det er meget kritisabelt. Der er andre pengemæssige ting, som bliver haste besluttet i Folketinget. Hvorfor så ikke denne her sag? spørger hun.

Aviaq Petersen mener, at sagen bør hastebehandles i Folketinget. Foto © : Hans-Peter Bay

En anden af demonstranterne, Kuluk Helms, stemmer i.

- Det er en menneskeret at kunne beholde sine børn. Jeg håber da, at de får kraftigt ændret på de retningslinjer, man bruger til at fjerne børn ikke-danske familier.

- Desuden håber jeg også, at Danmark får øjnene op for, at den volumen af tvangsfjernelser, der bliver foretaget i Danmark, ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig for menneskers velbefindende, siger hun.

Det er vigtigt at stå sammen og blive ved at gå på gaden for at få politikernes opmærksomhed, siger Kuluk Helms. Foto © : Hans-Peter Bay

Spørger man Laila Berthelsen, der i de seneste år har været bisidder for flere af de grønlandske forældre i anbringelsessager, er der brug for handling her og nu.

- Hvad politikerne forhandler sig frem til, kender vi jo ikke. Men det er fortrøstningsfuldt, at de gør noget ved det og fastholder, at det ikke er korrekt, at man benytter de her FKU på grønlandske familier, siger hun.

Zammi

Senest har en sag fra Thisted Kommune fået stor opmærksomhed i landet, hvor grønlandske Keira Kronvold fik tvangsfjernet sit barn, Zammi, efter fødslen. Den historie har Sermitsiaq tidligere bragt.

Keira Kronvold var også dukket op til demonstrationen sammen med sin nu voksne datter, Zoe Kronvold, der selv har været anbragt.

- Anbringelsen gav mig trauma. Jeg blev forskelsbehandlet. Og ja, det var ikke i orden, fortæller Zoe Kronvold.

Zoe Kronvold var anbragt som barn. En anbringelse, der i dag er skyld i trauma, fortæller hun. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Derfor håber Zoe Kronvold, at demonstrationerne vil gøre en forskel for hendes lillesøster.

- Jeg håber, at vi får lov til at få min lillesøster tilbage før jul.

“Zammi,” råbte hendes mor, Keira Kronvold, i megafonen, så det kunne høres ud over Slotspladsen.

“Zammi,” gentog demonstranterne i rungende kor.