Demonstranter på gaden: “Det er en menneskeret at kunne beholde sine børn”

Både i Grønland, Danmark, Island, Færøerne, Norge og Sápmi i Finland gik demonstranter tirsdag eftermiddag på gaden for at protestere imod anbringelser af grønlandske børn i Danmark.
Foran Christiansborg i København havde demonstranterne samlet sig i en stor cirkel med levende lys, grønlandske flag, skilte og bannere i midten.
“I shouldn't be protesting against stealing children” (Det burde ikke være nødvendigt at demonstrere imod at stjæle børn, red.) stod der på et hjemmelavet skilt i midten af cirklen.
- Vi bliver nødt at blive ved at demonstrere, indtil politikerne har fundet en løsning. Enten skal man fjerne forældrekompetenceundersøgelserne, eller også må man finde en nødløsning til at erstatte dem, så de bliver tilpasset det grønlandske folk, sagde Laila Berthelsen, der er bestyrelsesformand for MAPI, som stod i spidsen for demonstrationen i København.
Det er tredje gang på en måned, at demonstranterne samler sig. De kræver, at danske kommuner stopper brugen af forældrekompetenceundersøgelser (FKU) på grønlandske familier i Danmark.
Testene er nemlig ikke tilpasset grønlandsk kultur. Derfor advarer flere foreninger og organisationer om, heriblandt Institut for Menneskerettigheder, at anbringelser af de grønlandske børn kan ske på forkert grundlag.
Naalakkersuisut med kurs mod Christiansborg
Det er også en sag, der har skabt røre hos de grønlandske politikere.
Derfor er formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), og naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), nu hoppet på et fly mod Danmark. De skal senere på ugen holde møde med den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), om sagen.
Og demonstranterne har et klart ønske til dét møde.
- At de hastebehandler det, siger Aviaq Petersen, der med en fakkel i hånden var dukket op til demonstrationen i København.
- Det er meget kritisabelt. Der er andre pengemæssige ting, som bliver haste besluttet i Folketinget. Hvorfor så ikke denne her sag? spørger hun.
En anden af demonstranterne, Kuluk Helms, stemmer i.
- Det er en menneskeret at kunne beholde sine børn. Jeg håber da, at de får kraftigt ændret på de retningslinjer, man bruger til at fjerne børn ikke-danske familier.
- Desuden håber jeg også, at Danmark får øjnene op for, at den volumen af tvangsfjernelser, der bliver foretaget i Danmark, ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig for menneskers velbefindende, siger hun.
Spørger man Laila Berthelsen, der i de seneste år har været bisidder for flere af de grønlandske forældre i anbringelsessager, er der brug for handling her og nu.
- Hvad politikerne forhandler sig frem til, kender vi jo ikke. Men det er fortrøstningsfuldt, at de gør noget ved det og fastholder, at det ikke er korrekt, at man benytter de her FKU på grønlandske familier, siger hun.
Zammi
Senest har en sag fra Thisted Kommune fået stor opmærksomhed i landet, hvor grønlandske Keira Kronvold fik tvangsfjernet sit barn, Zammi, efter fødslen. Den historie har Sermitsiaq tidligere bragt.
Keira Kronvold var også dukket op til demonstrationen sammen med sin nu voksne datter, Zoe Kronvold, der selv har været anbragt.
- Anbringelsen gav mig trauma. Jeg blev forskelsbehandlet. Og ja, det var ikke i orden, fortæller Zoe Kronvold.

Derfor håber Zoe Kronvold, at demonstrationerne vil gøre en forskel for hendes lillesøster.
- Jeg håber, at vi får lov til at få min lillesøster tilbage før jul.
“Zammi,” råbte hendes mor, Keira Kronvold, i megafonen, så det kunne høres ud over Slotspladsen.
“Zammi,” gentog demonstranterne i rungende kor.