Demokraterne kritiserer Enoksens fiskekvoter

Demokraterne langer ud efter Naalakkersuisoq for Fiskeri, Hans Enoksen, for at hæve flere af fiskekvoterne.
Foto © : Forsvaret
Skrevet af Jonas Fievé
25. november 2016 13:38

Partiet skriver i en pressemeddelelse, at det sender et dårligt signal til omverdenen, da de mener, at Hans Enoksen spiller hasard med det indenskærs fiskeris fremtid med kvoteforhøjelser på i forvejen pressede bestande.

- En fiskekvote er lavet for at sikre bestanden langsigtede overlevelse og, hvis man hele tiden laver kvoter og så hæver dem sidst på året, så ender man med at fiske mere op, end det der er optimalt, og så får man totalt set en mindre fangst, end man kunne have fået, og på lang sigt risikerer man, at bestanden kollapser, siger Michael Rosing fra.

Demokraterne undrer sig over, at den nye koalition dermed ser stort på politiske aftaler, som er indgået med Demokraterne, da de var en del af koalitionen.