De unge vil ikke stemme: Det kan føles som om, man ikke kan stole på politikerne

KNR's meningsmåling forudsiger, at stemmeprocenten blandt de unge bliver lav til valget. Men hvorfor vil de ikke stemme? KNR har spurgt fire unge studerende.
Runo Fencker Noahsen planlægger selv at stemme, men han forstår godt, hvorfor der er nogle unge, som fravælger det. Foto © : KNR
Skrevet af Megan Hansen
30. oktober 2022 11:31

KNR´s seneste meningsmåling viser, at kun hver tredje af de unge vælgere mellem 18 og 29 år vil op af sofaen og stemme til Folketingsvalget d. 1. november.

LÆS OGSÅ Forsker om meningsmåling: Siumut har overtaget, men intet er afgjort

De studerende, som KNR mødte torsdag på Ilisimatusarfik i Nuuk, havde da også delte meninger om, hvorvidt de planlagde at stemme. De kom også med nogle bud på, hvorfor de unge fravælger at stemme til folketingsvalget. 

 

Foto © : KNR

Nina Johansen, socialrådgiverstuderende på 5. semester

Følger du med i folketingsvalget?

- Nej.

Hvorfor?

- Jeg føler ikke, at jeg har tid til det.

Har du planer om at stemme?

- Nej.

Hvorfor?

- Jeg har ikke lyst til at stemme, fordi jeg ikke har fulgt med i valgkampen, og derfor ved jeg ikke hvad kandidaternes budskaber handler om.

Hvad skal der til for at du vælger at stemme?

- Valget ser ud til at blive dækket godt på medierne, på skrift, gennem radio og tv. Så mit fravær i valglokalet handler mere om mit eget private valg om ikke at stemme.

KNRs meningsmåling viser, at hver tredje unge ikke stemmer, hvad tror du det skyldes?

- Det er op til ens selv, om man har lyst og ikke lyst til at stemme.

 

Foto © : KNR

Ole Nathanielsen, socialrådgiverstuderende.

Følger du med i folketingsvalget?

- Ja. Jeg læser aviser, men følger også valgkampen gennem de sociale medier - Live på Facebook og på KNR.

Hvorfor?

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har repræsentanter i Folketinget, da vores to folketingsvalgte blandt andet skal fungere som forsvarere for grønlændere, der bor her og i Danmark.

KNRs meningsmåling viser, at hver tredje unge ikke stemmer, hvad tror du det skyldes?

- Mudderkastning mellem politikerne og deres magtkampe. Deres mangel på fakta og faktuelle grundlag og en valgkamp baseret på følelser kan være grundene til, at de unge taber lysten til at stemme.

 

Foto © : KNR

Inuuna Møller Lynge, sygeplejeskestuderende.

Følger du med i folketingsvalget?

- Nej, jeg følger ikke med. Jeg har ikke fulgt med under valgkampen.

Har du planer om at stemme?

- Nej, jeg vil ikke stemme, da jeg ikke har fulgt valgkampen til Folketinget.

Hvad skal der til for at du vælger at stemme?

 - Måske større synlighed fra politikerne og mere åbne og mere klare budskaber? Det må være det for mig.

 

Foto © : KNR

Runo Fencker Noahsen, erhvervsøkonomi studerende. 

Runo Fencker Noahsen, der er erhvervsøkonomi studerende, vil gerne stemme, og forklarer hvorfor:

- Når man er utilfreds med noget, så bør man gøre noget ved det. Så jeg synes, at det er vigtigt at stemme, så gør man lige som noget for de ting, man er utilfreds med, også derfor synes jeg, at det er vigtigt at stemme.

KNRs meningsmåling viser, at hver tredje unge ikke stemmer, hvad tror du, det skyldes?

- Altså nu har vi haft flere forskellige politikere i førersædet. Man kan ikke se så store ændringer de sidste par år, så jeg tror måske, at unge føler, at selvom de stemmer, så kommer der ikke de ændringer, de gerne vil have. Så man føler måske, at man ikke rigtig kan stole på politikerne.