BILLEDER De fester i Leicester - mesterskabet er i hus

Det engelske mesterskab i fodbold blev afgjort mandag aften. Danske Kasper Schmeichel, engelske Jamie Vardy, Riyad Mahrez fra Algeriet og alle de andre upåagtede spillere på den italienske træner Claudio Raineris mandskab i Leicester City kunne juble med to runder igen, efter at Tottenham satte point til mod Chelsea.
Kasper Schmeichel i en Premier League-kamp, hvor Leicester City tabte 1-2 til Arsenal Foto © : Ronnie Macdonald/Flickr Creative Commons
Skrevet af Camilla Dam
03. maj 2016 06:32

Dermed er tidernes største overraskelse i Premier League et faktum.

Sidste sæson var Leicester City snublende tæt på at rykke ud af ligaen, og forud for denne sæson blev de tippet til at skulle kæmpe for overlevelse endnu en gang.

Men med en holdånd, der siger spar to, nummer tre og fem på topscorerlisten i form af Jamie Vardy og Riyad Mahrez, en dygtig målmand og en skarp træner har Leicester givet bookmakerne grå hår i hovedet og byen lige midt i England med godt 330.000 indbyggere sit første engelske mesterskab.

Her har vi samlet lidt festlige billeder og video fra de sociale medier: