BILLEDER Inuit vil bære sin historie udenpå

Tatovørerne Maya Sialuk Jacobsen og Paninnguaq Lind Jensen vil genoplive en historisk tradition fra dengang, inuit levede af og med naturen. Historien er ikke bare noget, de fortæller om. De bærer den i deres ansigt.
23. september 2018 11:15

- Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvem man er. Jeg synes, det er vigtigt at forstå sin kultur, fortæller Maya Sialuk Jacobsen, der har beskæftiget sig med de traditionelle tatoveringsmetoder og deres betydning i et årti.

Det er ikke tilfældigt, at det i dag er to kvinder, der kæmper for at puste nyt liv i en tradition, der mere eller mindre var glemt. Inuittatoveringer blev lavet af kvinder og på kvinder i hele Arktis. 

Vestgrønlændere sammen med Netsilik-folket i Nunavut i Canada var dem som havde flest tatoveringer, men fænomenet var kendt i alle egne af Arktis. I dag er tatoveringer pynt på huden; tribals, blomster og delfiner. Men for inuit var det et spørgsmål om overlevelse. 

- Man troede fuldt og fast på, at tatoveringerne var med til at skaffe fangstdyr, at de var med til at sørge for overlevelse, at man var beskyttet mod sygdom. Men også at man kunne vise hvilken gruppe af inuit, man kom fra, fortæller Maya Sialuk Jacobsen.

Inuit tatoveringer:                                                  Tatovering kendes fra alle egne af verden og det er uvist, hvor længe skikken har været anvendt af Inuit. Selve tatoveringen blev udført med en sodfarvet senetråd, der blev trukket med nål under huden, hvorved den sorte sodfarve blev afsat. Mænd kunne have tatoveringer, men det er mest kvinder, der havde dem. Kvindernes tatoveringer ser ud til at have været en del af overgangsritualet fra pige til kvinde. Mændenes er blevet tolket som fangstmærker symboliserende sjælen fra de store hvaler, som de har dræbt.                                                                                  Kilde: Grønlands Nationalmuseum

Kristendom og kors

Da Hans Egede og missionærerne kom til inuit og gjorde naturtroen til en synd, forsvandt tatoveringer og blev erstattet af kristendom og kors, fortæller hun.

I dag, knap 300 år efter Egedes ankomst, kan man igen se de oprindelige inuittatoveringer på unge som gamle, mænd som kvinder her i landet. Tatoveringernes genopstandelse har Maya Sialuk Jacobsen og hendes elev, Paninnguaq Lind, Jensen en stor del af æren for.

De rejser i øjeblikket rundt i landet for at dele deres viden og research. For tatoveringer er ikke kun et modefænomen, det er et spørgsmål om identitet. 

- Jeg er meget fascineret af vores kultur, og jeg syntes, det er vigtigt at formidle det, så alle forstår, hvem de er, siger Maya Sialuk.

Der findes ikke tal på, hvor mange der har fået lavet inuittatoveringer i Grønland. Maya Sialuk anslår, at hun har tatoveret flere hundrede. For mange er det en oplevelse, der sætter spor.

- De fleste kvinder reagerer ganske følelsesladet. Det er ofte, når vi har tatoveret deres ansigt, og så ser de sig i spejlet for første gang, så er der en sætning, jeg hører rigtig ofte: "Nu genkender jeg mig selv, nu ser jeg mig selv".

Maya Sialuk Jacobsen overvejer at samle alt det materiale, hun har samlet gennem årene, i en bog. 

Herunder kan du se en grønlandsk mand, der bliver tatoveret: