Dansk løsrivelse står langt nede på færøsk ønskeseddel

Siden middelalderen har Færøerne været knyttet til Danmark i forskellig grad. I dag er det i form af et rigsfællesskab. Forholdet til Danmark og spørgsmålet om selvstændighed har hidtil altid været en del af de færøske valgkampe.

Men sådan har det ikke været i årets valgkamp, som kulminerer 31. august.

- Meget få partier har haft det øverst på deres valgprogram, og det, tror jeg, skyldes, at man har hjemtaget en masse sagsområder og får lov at passe sig selv, vurderer Kaj Joensen, som er freelancejournalist på Det Færøske Nyhedsbureau.

Med Hjemmestyreloven fra 1948 har Færøerne haft en udstrakt grad af selvstyre, og i juli 2018 overtog de færøske myndigheder al sagsbehandling inden for person-, familie- og arveret.

- Færøerne klarer sig så godt, så der er måske ikke det store behov for at løsrive sig helt og fuldstændigt fra Danmark, forklarer Kaj Joensen.

Hallbera West, som er ph.d. og adjunkt i statskundskab ved Færøernes Universitet, mener, at retorikken om løsrivelse har været meget underspillet i årets valgkamp.

- De mere løsrivelsesorienterede partier holder fast ved deres standpunkt, men det er mere sådan: "Nu skal vi gøre os mere uafhængige".

- Så det er begrænset med store slogans om løsrivelse i forhold til tidligere valg, hvor man har været mere eksplicit, siger hun.

Ved folketingsvalget i juni gik Republikanerne (Tjóðveld), som i høj grad ønsker selvstændighed, til valg under slagordet "Om ikke nu, hvornår".

Det var ifølge Det Færøske Nyhedsbureau med klar henvisning til, at tiden var inde til at løsrive sig fra Danmark.

Republikanerne fik dog et dårligt valg, og de har nu skruet ned for retorikken om, hvornår Færøerne skal løsrive sig.

Færingerne går til lagtingsvalg 31. august. Den nuværende regering består af en koalition med socialdemokraten Aksel V. Johannesen i spidsen.